ARMBÅND, BÆREDYGTIGT, FAQ, KEYHANGERS

Bæredygtige løsninger fremstillet af organiske materialer

Hvis du ønsker at minimere forbruget af plastik i dine kontrolarmbånd eller keyhangers anbefaler vi, at du tager et kig på vores produkter lavet af bambus, bomuld eller hør. Disse produkter har både et bæredygtigt udtryk og bakker op om din virksomheds bæredygtige strategi. I dette blogpost vil vi se nærmere på fordele ved de forskellige materialer.

Fordele ved bambus

  • Bambus er blevet populært som et bæredygtigt alternativ til konventionelle tekstiler på grund af dets naturlige egenskaber og miljømæssige fordele.
  • Bambus er en hurtigt voksende plante, der ikke har brug for kunstvanding og ingen pesticider eller kemikalier. Den bæredygtige dyrkningsproces gør bambus til en mere miljøvenlig løsning sammenlignet med andre tekstilfibre.
  • Bambustekstiler har desuden naturlige antibakterielle egenskaber. Planten indeholder et stof, der hjælper med at forhindre bakterievækst og lugt. Dette gør bambustekstiler velegnede til sportstøj, undertøj og sokker, da de har en naturlig evne til at bekæmpe lugtgener.
  • Desuden er bambustekstiler kendt for deres blødhed og åndbarhed. Fibrene i bambus er fine og glatte, hvilket resulterer i et blødt og behageligt stof. Bambustekstiler er også gode til at absorbere og afgive fugt, hvilket gør dem velegnede til varme og fugtige klimaer.

Lukninger af bambus

Hos Ikast Etiket tilbyder vi også lukninger lavet af bambus. Vi kan ikke helt undvære plast i lukningerne, fordi lukningerne også skal være sikre – og du skal som eventarrangør kunne stole på, at de lukninger, der er på dine armbånd også holder armbåndet lukket. Bambuslukningerne indeholder 50% mindre plastik end vores standardlukninger.

Fordele ved økologisk bomuld

Der er mange fordele ved økologisk bomuld sammenlignet med konventionelt dyrket bomuld. En meget væsentlig faktor er brugen af pesticider og sprøjtegifte, der er helt udelukket, når vi taler økologisk dyrkning. Pesticider og sprøjtegifte forsvinder ikke bare fra bomulden, bare fordi materialet bliver til tøjfibre, men i stedet frigives giftene fra tøjet, når vi bærer bomulden mod huden og sveder. Derudover er bønderne, der dyrker bomuld særligt udsatte, når de hver eneste dag er i nærkontakt med de skadelige stoffer. I det økologiske bomuldsbrug er forbruget af vand, meget mindre vand sammenlignet med den konventionelle produktion.

Fordele ved hør

Hør er et gammelt materiale, som du helt sikkert kender fra din sommergarderobe. Hør er nemlig svedabsorberende. Når man omdanner hørplanten til tekstil bruger man meget mindre vand, sammenlignet med at fremstille samme mængde bomuld.

Hørplanten er samtidig meget modstandsdygtig og kan vokse i jord, hvor andre planter slet ikke trives. Sammenlignet med bomuld bruger man flere kemikalier, når bomuldsplanten skal omdannes til tekstil – så er du i tvivl om du skal vælge bomuld eller hør, har hør flere plusser på kontoen i denne henseende.

Hvis man gerne vil have et armbånd eller keyhanger med mange farver, skal man dog kigge i retning af bomuld eller bambus.

Hvad er vigtigt for dig, når du køber kontrolarmbånd eller keyhangers? Vælger du gerne økologiske eller bæredygtige alternativer, fremfor de mere konventionelle?

Overvej også om det er vigtigt for dig, om man kan se på produktet, at det har en mere bæredygtig profil, enten i materialevalget eller ved at tilføje logoer og ikoner på produkterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.