Kan man bruge Navnemærket til voksne?
JA! Du kan sagtens bruge Navnemærket til voksne.
Mange forbinder Navnemærket med et produkt til børn. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at størstedelen af de mærker vi sælger er til børn. Men vi har også teenagere, voksne og ældre som bruger Navnemærket. Enten fordi de gerne vil passe ekstragodt på deres ting eller fx i forbindelse med arbejde, ophold på efterskole, højskole eller plejehjem.
Når du designer Navnemærket til voksne kan du med fordel designe Navnemærket helt neutralt, uden figurer, farver eller andet. Bare skriv navn og eventuelt telefonnummer eller andre oplysninger. Vil du gerne have lidt farver at kigge på, er det selvfølgelig helt op til dig.
Sådan fungerer Navnemærket
Navnemærket er et klistermærke specielt udviklet til at sætte i tøj. Navnemærket har den største holdbarhed, hvis du sætter mærket fast i vaskeanvisningen inde i tøjet eller et andet label. Navnemærket kan også bruges på alverdens andre ting. Det er bedst at sætte det på ting med en nogenlunde jævn og glat overflade.
Hvor bruger man Navnemærket til voksne?
Navnemærker i arbejdstøj: Mange mennesker har arbejdstøj, som de tager af på arbejdspladsen. Med et navnemærke i tøjet er du altid sikker på at kunne kende dit tøj. Uanset om det skal til vask på arbejdspladsen eller du bare har lidt ekstra tøj liggende. Når der er navn i tøjet, kan dine kollegaer altid se hvem tøjet tilhører.
På efterskoler: På de fleste efterskoler er det et krav, at der er navn på alle de mange ting, som eleverne har med. Med Navnemærket er det let at klistre navn i både tøj og på udstyr. Både personligt udstyr, skoletasker, toiletsager osv. Navnemærket er nemt at pille af igen. Så synes man ikke navn på tingene er det fedeste, når efterskoleåret er slut, er det bare at tage det af igen.
På plejehjem/institutioner: Når dine kære skal flytte på plejehjem eller en anden institution, vil man gerne gøre livet så nemt for både dem og personalet. Med navn på tøj, bøger, stokke, briller er det let for andre at hjælpe beboeren med at holde styr på sine egne ting. Især også hvis det indimellem kniber med hukommelsen.
Når man bare gerne vil passe ekstra godt på sine ting:
Rejser du ofte i tog eller bus? Eller har du bestemte ting med dig frem og tilbage mellem job og arbejde, kan det også være en god idé at sætte navn på dine ejendele. På den måde sikrer du, at det er nemt for andre at finde dig, hvis du skulle være så uheldig at glemme nogle af dine ting. Det kan fx også være handsker, tørklæder, hatte, paraplyer og andre ting. Ting som man ofte tager af og på og lægger fra sig.