hvordan sætter du labels på tøj?
FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Hvordan sætter du labels på tøj?

Den mest udbredte måde at sætte labels på tøj er ved at sy labels fast i eller på tøjet. Men du kan også få labels, du kan stryge eller klistre fast i tøjet. Det afhænger både af labelen og hvordan du gerne vil have den fastgjort.

Herunder ser du et billede af et endebukket label, hvor labelen er syet fast to steder i stoffet. Men man kunne også have valgt at sy hele vejen rundt om labelen.

På næste billede kan du se en label med midtfold. Denne label bliver typisk syet ind i syningen som på det beigefarvede label. Denne label bliver syet fast, når stoffet bliver syet sammen. Den sorte label er syet fast på det hæklede i hånden ved at bukke sømrummet på labelen og sy i det. Vaskeanvisninger bliver som oftest også syet fast i syningen.

label med midtfold

De flotte broderede badges kan enten sys på tøjet eller bestilles med strygebagside. Derudover fås der også strygemærker som er fremstillet i et plastmateriale, der bliver strøget direkte på tøjet og som er et noget billigere alternativ til de broderede labels.

Det lækre læderlabel, som du ser herunder er produceret med henblik på at blive syet fast med enkelte sting i hvert hjørne, hvor der er udstanset huller. For at variere udtrykket kan man eksperimentere med sytråden. Det giver meget forskellige udtryk alt efter om man vælger en tråd i samme farve som stoffet eller en helt anden farve og også om den er tynd eller kraftig.

Andre former for labels du kan sætte på tøj

Der er hangtags på det meste tøj, du kan købe i butikker. På hangtagget er der som udgangspunkt oplysninger om størrelse, brand og pris. Hangtagget er sat på tøjet med henblik på at blive fjernet efter køb. Mange vælger at sætte hangtagget fast, så det ikke kan sættes på igen, hvis først snoren er brudt. Det kan fx være ved at sætte det fast på en påsyet label. Andre vælger at fæstne hangtagget med en sikkerhedsnål.

Navnemærket er et eksempel på et label, du kan klistre i tøjet. Navnemærket bliver typisk brugt i børnetøj, for at fortælle andre, hvem tøjet tilhører og er ikke et varigt mærke, på samme måde som de vævede labels.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.