sætte etiketter på glas
ETIKETTER, FAQ

Hvordan sætter man etiketter på glas?

Det er nemt at sætte etiketter på glas. Inden du sætter etiketterne fast på glasset kan du med nogle enkle forberedelser sikre dig et godt resultat.

Sørg for at glasset er rent og tørt inden du sætter etiketten på glasset. Du kan vaske glasset i varmt vand og lidt opvaskemiddel og eventuelt tørre glasset af med husholdningssprit. Når glasset er rent og tørt tager du etiketten af arket og klistrer etiketten på glasset. Løsn etiketten fra arket med en negl og undgå at røre for meget ved limen. Sæt nu langsomt etiketten fast fra det ene hjørne og glat langsomt etiketten fast på glasset, så du undgår luftbobler under etiketten.

Kommer der luftbobler under etiketten eller er den blevet sat skævt på kan du godt forsøge at løsne den og prøve igen. Limen hærder ikke med det samme, men du kan opleve at etiketten bliver lidt skæv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.