hvad er festivalarmbånd
ARMBÅND, FAQ

Hvad er festivalarmbånd?

Et festivalarmbånd er et armbånd, som du (eller dine gæster) får om håndleddet for at vise at man har adgang til et bestemt event.

Når festivalarmbåndet bliver sat om håndleddet bliver det sat så stramt, at det ikke kan trækkes udover hånden og samtidig lukket med en plomberet lukning, så armbåndet ikke kan tages af igen, uden at blive ødelagt. Når først armbåndet er brudt er det ikke længere gyldigt.

Med et festivalarmbånd er det nemt for arrangører og vagter at kontrollere, hvem der har betalt deres billet og har adgang til et arrangement. Det behøver nemlig ikke kun være til festivaler, at du får udleveret et adgangsarmbånd. Mange events, museer, hoteller med all-inclusive, forlystelsesparker og lejre for børn og unge bruger festivalarmbånd.

Undgå snyd med plomberet lukning

Den plomberede lukning sikrer at armbåndet ikke kan overdrages og er derfor personligt. Fordelen ved festivalarmbånd er at det er svært at smide et armbånd “væk” sammenlignet med en billet – samtidig med at det ikke kan overdrages. Derudover kan gæsterne med armbåndet om håndleddet forlade festivalområdet og senere komme tilbage ved fremvisning af deres festivalarmbånd. Det kan fx være hvis de skal et andet sted for at overnatte.

Der findes forskellige former for plombererede lukninger, fx easylock eller en metallås, der skal lukkes med en særlig plomberingestang.

De “oprindelige” festivalarmbånd var vævede armbånd, men festivalarmbånd fås i utallige kvaliteter. Et armbånd i et tekstil er tit meget behageligt at have på om håndleddet også i flere dage. På nedenstående billede ser du et eksempel på et trykt festivalarmbånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.