support armbånd
EVENTS, MARKEDSFØRING

Support armbånd – skab opmærksomhed og øg indtjeningen

Hos Ikast Etiket sælger vi customized armbånd til en lang række forskellige formål, herunder support armbånd. Suppor

Formålet med supportarmbånd kan afhænge af konteksten, men fælles for de fleste supportarmbånd er at bæreren gerne offentligt vil vise sin støtte til en særlig sag eller vise et tilhørsforhold.

Supportarmbånd har også et økonomisk aspekt, da salg af supportarmbånd kan give sælgeren en ikke-uvæsentlig indtægt, som kan støtte op om “sagen”.

Herover ser du et eksempel på supportarmbånd med det formål at støtte Ronald McDonald BørneFond i Sverige, der støtter syge børn og deres familier.

Eksempler på organisationer, der bruger support armbånd

  • Den lokale fodboldklub: Både større og mindre fodboldklubber kan have glæde af support armbånd. Tilhængere og støtter er tit meget loyale og vil gerne vise deres tilhørsforhold på tværs af aldersgrupper.
  • Pridearrangementer: For at rejse kapital til at støtte LGBTQ har mange prideorganisationer valgt at få produceret support armbånd som bliver solgt i forbindelse med pride, hvor både deltagere og andre kan støtte op om den gode sag.
  • Frivillige foreninger: I Danmark har vi mange frivillige foreninger, som gerne vil udbrede kendskab til foreningen. Med support armbånd får man også mulighed for at øge loyaliteten blandt medlemmerne, når de bærer support armbåndet kan det give følelsen af at “høre til”.
  • Patientforeninger: Patientforeninger er i høj grad afhængige af både opmærksomhed og økonomiske bidragere for at kunne gøre deres arbejde. Og du kender helt sikkert smykker, pins, nøgleringe og meget andet fra Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og andre patientforeninger, som på denne måde tjener penge til deres arbejde.
  • NGO’er/andre politiske budskaber: NGO’er med et budskab eller en særlig dagsorden, kan med salg eller uddeling af support armbånd skabe opmærksomhed om en sag eller samle penge ind ved at sælge supportarmbånd. Det kan fx handle om menneskerettigheder, rascisme, støtte til tredjeverdenslande og meget andet.
  • Andre fællesskaber:
    Supportarmbånd bliver ikke kun brugt i større sammenhænge, men også i mindre mere uformelle fællesskaber. Det kan fx være fællesskaber der centrerer sig om computerspil.
support armbånd i silikone
Her er en blanding af klassiske supportarmbånd i silikone. Supportarmbåndene støtter forskellige formål og budskaber lige fra fokus på racisme, sammenhold for udsendte soldater og pårørende og en spejderlejr.

Hvad skal et support armbånd koste?

Når I vælger at sælge supportarmbånd til jeres målgruppe af tilhængere/fans/interessenter handler prissætningen om hvad I gerne vil have ud af armbåndene. Handler det om at få så mange som muligt til at gå med armbåndet eller er målet at rejse kapital.

Når I prissætter jeres supportarmbånd kan I overveje følgende:

  • Hvor vil vi sælge vores supportarmbånd? Hvis I gerne vil sælge supportarmbåndene i det lokale supermarked, så sæt en pris, hvor kunderne nemt kan være med og hvor de ikke skal tænke mange sekunder over, om de vil lægge armbåndet på kassebåndet sammen med dagens øvrige indkøb.
  • Hvem er vores målgruppe? Hvor købestærke er jeres målgruppe? Har de masser af økonomisk overskud eller er det primært studerende, der vil støtte op om jeres sag? Eller er målgruppen børn, der skal bruge deres lommepenge eller have forældrene til at købe armbåndet for sig?
  • Skal det koste noget? Er det vigtigste at få jeres budskab ud, og få så mange til at bære armbåndet? Så er det måske en investering at forære støttearmbånd til jeres målgruppe som en del af marketingbudgettet? Men husk at selvom armbåndet er gratis er det ingen garanti for at jeres målgruppe bærer armbåndet. Nogle gange kan folk der betaler for noget, have en større interesse i rent faktisk at få brugt supportarmbåndet, fordi de selv har haft penge oppe af lommen og derfor har et andet incitament til at få brugt armbåndet.

Her kan du se vores udvalg af forskellige støtte- og supportarmbånd. Herunder har vi samlet et par eksempler på support armbånd, som vi tidligere har lavet for forskellige kunder.

Med Suga’ Daddy og Suga’ Babe har man fra Diabetesforeningen ønsket at sætte fokus på diabetes med humoristiske supportarmbånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.