HÅNDARBEJDE, SYNING

Lynlås – hvilken type skal du vælge?

Design og bestil made by mærker og navnebånd til dine sy-projekter:

Måske har du prøvet at sy en lynlås i et stykke tøj. Måske gik det godt, måske skal du øve dig lidt mere.

Eller måske skal du vælge en anden type lynlås.

For vidste du, at der findes forskellige typer lynlåse?

De 4 mest brugte typer lynlås til tøj – ultrakort:

Forskellige syprojekter kræver forskellige lynlåse, og der er især 4 typer lynlåse, der egner sig godt til at sy i tøj. Men de egner sig ikke til de samme ting. Nogle lynlåse kan bruges til forskellige syteknikker og stoftyper, mens andre lynlåse kun kan bruges til en enkelt eller ganske få syteknikker.

Almindelig lynlås

Den almindelige lynlås er lavet i plastik eller metal. Den er bygget op af tænder, der lukker sig ind i hinanden, når lynlåsen lukkes. Tænderne sidder på forsiden af lynlåsen, og de kan være synlige eller skjulte i det færdige tøj, alt efter hvilken syteknik, du vælger.

Almindelige lynlås kan bl.a. bruges til:

  • Gylp lynlås i bukser og nederdele.
  • Skjult eller synlig lynlås i nederdele, kjoler og bukser.
  • Lynlås i lommeåbninger – skjult eller synlig.
  • Lynlås i taske og puder.

lynlåse1

Kjole lynlås

Kjole lynlåsen minder om den almindelige lynlås, men i stedet for tænder på forsiden, har kjole lynlåsen en plastik-spiral, som er mere ”fin” og let end den almindelige lynlås’ tænder.

Du skal passe lidt på med kjole lynlåse, for de bliver ofte forvekslet med både almindelige lynlåse og usynlige lynlås, som vi kommer til lige om lidt. Men det er altså en type for sig selv. Den er god til bl.a.:

  • Skjult lynlås i nederdele, kjoler og bukser.
  • Synlig lynlås i let stof og strik.
  • Lynlås i taske og pude.

lynlåse2

Usynlig lynlås

Den usynlige lynlås har en plastik-spiral ligesom kjole lynlåsen, men den altafgørende forskel er at spiralen sidder på bagsiden af den usynlige lynlås. Når man syr den rigtigt i, vil spiralen tippe om på bagsiden og trække stoffet med sig, så selve lynlåsen bliver helt skjult.

Den usynlige lynlås kan kun bruges som usynlig lynlås. Den er ikke stabil nok til at blive brugt til andre syteknikker, fordi sømmene til alle de andre teknikker kommer for langt væk fra selve spiralen.

Det er nemmest at sy en usynlig lynlås i tøjet, hvis du har en speciel trykfod. Den kan du købe hos din symaskine forhandler, hvis den ikke er med til din symaskine.

lynlåse3

Delbar lynlås

Delbare lynlåse kan være lavet af plastik, metal eller vislon. Det specielle ved denne type lynlås er at den kan åbnes helt op. Man kan også få delbare lynlåse i en 2-vejs variant, som kan åbnes både oppefra og nedefra.

Delbar lynlås kan bruges til alt, der skal åbnes helt. Det kan bl.a. være:

  • Jakker og frakker.
  • Hættetrøjer og sweatshirts.
  • Kjoler og nederdele.

lynlåse4

Sådan syr du de forskellige lynlåse i tøjet

Nu har du mødt de 4 mest brugte typer lynlåse. Men de skal også syes i tøjet. Og det er der flere forskellige syteknikker til at gøre, alt afhængig af hvad du syr, og hvilken lynlås du vælger at bruge.

Du kan lære 13 forskellige syteknikker med lynlåse – og en god håndfuld ekstra-teknikker, der hænger sammen med det at sy lynlåse – i onlinekurset ”Syteknikker No.2 – Lynlåse” fra Skaberlyst.

Læs om kurset her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.