ETIKETTER, FAQ, KLISTERMÆRKER, MÆRKATER TIL TØJ

Hvordan fjerner man labels?

Det behøver ikke være svært at fjerne labels. I denne guide hjælper vi dig til at fjerne labels enkelt. Inden du fjerner labels er det en god idé at være opmærksom på hvilket materiale du skal fjerne en label fra. Det er heller ikke ligegyldigt hvilken type label du vil fjerne.

Hvordan fjerner man labels fra tøj?

Vævede labels er ofte syet fast på tøjet. Det handler derfor om at løsne de syninger og fjerne de tråde, der fastgør labelen til tøjet. De sting som den vævede label er syet fast på tøjet med kan nogle gange være meget små. Derfor kan det være en god idé at bruge en opsprætter. Du fører den lange spidse ende af opsprætteren ind under tråden og skubber indtil kniven på opsprætteren skærer tråden over. Nogle gange kan du nøjes med at skære få tråde over og trække hele tråden ud. Andre gange er det nødvendigt at skære mange tråde over, for ikke at ødelægge det stof, hvor du fjerner en vævet label. Har du ikke en opsprætter, kan du også bruge en spids saks og forsigtigt klippe trådene over. Du kan evt. også se om du kan bryde trådene mellem label og stof.

Vær opmærksom på at I meget fine stoffer, som fx silke kan det give små synlige huller i stoffet, hvis man fjerner et label.

Hvordan fjerne navnelapper?

Skal du fjerne navnelapper fra tøj kræver det hverken værktøj eller andre redskaber. En navnelap er klistret fast i tøjet og kan i langt de fleste tilfælde fjernes med fingrene eller ved at løsne med en negl.

Navnelapper der sidder fast på madkasser, drikkedunke eller legetøj kan fjernes på samme måde som ved tøj. Sidder der navnelapper på glas kan du med fordel bruge en glasskraber.

Hvordan fjerner man labels fra glas?

Når du fjerner en label fra glas er det bedste at forsøge at løsne labelen med fingrene inden du prøver andet. De labels vi sælger hos Ikast Etiket er i en kraftig vinylkvalitet, og smuldrer ikke ligesom de labels du kender fra fx syltetøjsglas. Det vil derfor ofte være muligt at trække labelen af glasset i et helt stykke. Hos Ikast Etiket har vi en type klistermærker, der hedder flaskelabels. Flaskelabels er i en kvalitet, hvor limen ikke er helt så kraftig som vores vinylklistermærker. Labelen har heller ikke samme kraftige vinyloverflade, men en mat papirlignende overflade. Det ser rigtigt godt ud som etiketter på vinflasker, ginflasker, ølflasker eller andet, hvor du gerne vil have et pænt udtryk. Ved du på forhånd, at du skal kunne tage labelen af igen, vil vi til enhver tid anbefale dig, at du køber flaskelabels.

Skal du fjerne labels med genstridigt klister kan du bruge en glasskraber til at fjerne klistermærket. Du kan også prøve at løsne dit label med en hårtørrer, hvis labelen sidder godt fast. Hvis du sætter et glas med rester af klister fra en label i opvaskemaskinen uden at labelen er fjernet helt, risikerer du at varmen i opvaskemaskinen “brænder” labelen endnu mere fast. Det er derfor bedst at prøve at fjerne klistret helt inden du vasker glasset af i en opvaskemaskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.