plantelabels og etiketter
ORGANISERING

Flotte plantelabels og -etiketter

Har du grønne fingre og har du så mange blomster og planter i din have, at du kan dele havens glæder med familie og venner? Så læs videre og få inspiration til, hvordan du kan glæde din omgangskreds med flotte gaver fra haven.

Små fine stiklinger klar til at komme videre.

Har du kastet dig over forspiring af frø, er det en god idé tydeligt at markere, hvad der er i de enkelte spirepotter. Både når du forspirer frø til eget forbrug, men især, hvis du gerne vil give de små fine spirer videre til familie og venner. Etiketterne fra Ikast Etiket er lamineret med en modstandsdygtig vinyloverflade. Så du skal ikke være bekymret for, om etiketterne bliver ødelagt, hvis I spilder vand på de flotte labels.

Brug etiketterne til at vise både hvor stiklingerne kommer fra og ikke mindst hvad der er i den enkelte spirepotte.

Unikke plantelabels du kan sætte på urtepotter

Etiketterne fra Ikast Etiket er også oplagte at sætte udenpå urtepotter. Klistermærkerne er meget holdbare og vil kunne holde i lang tid. Du kan sætte klistermærkerne uden på urtepotterne som pynt, for at fortælle om indholdet eller fortælle hvordan planten skal passes. Etiketterne gør sig også rigtigt fine i stedet for et kort, som med etiketten “Grønne hilsner fra Anna” og fordelen ved etiketten er at den bliver siddende. Herunder ser du eksempler på klistermærker, som du let kan designe online på ikastetiket.dk. Klistermærket med agurken er konturskåret og giver en rigtig fin effekt. Du kan også lave transparente klistermærker med tekst eller billeder, som gør sig rigtigt fint på en urtepotte.

Etiketter til blomsterbuketten

De fleste mennesker bliver glade for at få en buket blomster. Giver du ofte buketter fra din egen have til venner og bekendte, er prikken over i’et at pakke buketten flot ind. Hos Ikast Etiket kan du designe dine egne etiketter, som du kan sætte udenpå indpakningen. Så er det altid tydeligt at se hvor buketten kommer fra. Det er også oplagt, hvis du sælger dine buketter eller planter videre. Med en label på buketten er det altid let for afsenderen at se, hvem der har lavet buketten – og forhåbentligt bliver han/hun inspireret til at købe en buket hos dig, næste gang vedkommende selv skal give en blomst. Pak blomsterbuketterne ind i brunt papir eller avispapir og luk papiret rundt om blomsten ved at sætte en etiket på.

Giv en nyttegave

Vil du gerne forære en plante eller buket blomster, der ikke bare er til pynt? Så er en plante med fx tomater eller agurker fra dit eget drivhus en rigtig fin gave til en ven. Er din ven mindre erfaren i at passe den type plante du forærer ham, så lav gerne en guide til vedkommende, så panten får de bedste betingelser. Du kan sagtens lave en etiket med en lille “brugsanvisning” eller fx sætte en QR-kode på etiketten, der linker til en online brugsanvisning.

Vi håber du har fået inspiration i blogindlægget til at lave dine egne plantelabels og planteetiketter til dine egne blomster og planter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.