FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Et godt efterskoleophold starter hjemmefra

Er du én af de mange forældre, der efter sommerferien skal sende din teenager hjemmefra på efterskole? Så har du sikkert allerede gjort dig mange tanker om hvordan hans/hendes efterskoleophold bliver og hvad du kan gøre, for at den unge får verdens bedste oplevelse.  

Anja Lauridsen

Efterskolelærer Anja Lauridsen fra Nordborg Slots Efterskole, er ikke i tvivl om, at det gode efterskoleophold starter derhjemme med forældrene som en god støtte.Vi har fået Anjas bedste råd, som vi deler her:

Intet nyt er godt nyt

“Som forælder kan det godt være svært at give slip på sin teenager og mange forældre oplever, at det er hårdt, når de ikke har hørt fra deres barn i mange dage. Det er vigtigt at forældrene tilsidesætter deres egne behov og husker på at de unge er i fuld gang med at løsrive sig og lære en masse nye mennesker at kende. På de fleste efterskoler tilstræber man, at de unge slet ikke har adgang til deres telefoner i det første stykke tid og de har et hårdt pakket program, simpelthen fordi man gerne vil undgå at de har for meget tid til at tænke på det derhjemme”, fortæller Anja.

Det tager tid at skabe nye relationer

“Selvom den unge har glædet sig, er det for mange unge også rigtigt hårdt at komme væk fra familien og de gamle klassekammerater. MANGE elever får følelsen af, at de andre har dannet fællesskaber, som de ikke selv er en del af. Det er en følelse, som mange elever har i starten af skoleåret. Men vi kender også selv følelsen som voksne. Vi spotter hurtigt de mennesker, der adskiller sig mest fra os selv, i stedet for at se dem der ligner os og måske heller ikke har fået venner. Det er vigtigt at huske på som forældre, for i virkeligheden har alle eleverne det tit på akkurat samme måde og føler sig lidt usikre. Det er bare ikke altid de tør sige det højt til hinanden, og det tager altså tid at opbygge nye relationer,” uddyber Anja.

Navn på tøj og ting er (stadig) en rigtig god idé  

Anja er ikke i tvivl om at navn i tøjet stadig er en god idé: “På efterskolen bliver tøj og ting blandet hulter til bulter og de unge deler ofte deres ting på kryds og tværs. I vaskerummet har vi tit en stor bunke tøj uden ejermænd, fordi de unge simpelthen glemmer hvor det hører til. Det er bare noget nemmere at få tøjet afsat, når der er navn i det fra starten. Så selvom børnene er store og på vej mod voksenlivet er det altså rart når der er navn på tingene. Som en af mødrene sagde, da hun hentede sin søn: Jeg har igennem året fået meget tøj hjem til vask, som jeg ikke har set før, men der også en hel del, jeg slet ikke har set gennem året.”

Jeres efterskole har helt sikkert også en masse gode råd til en god start og måske en pakkeliste, så følg dem gerne og lyt til lærerne, de har prøvet det før. Se eksempel på pakkeliste her.

Et navnemærke kan sagtens sættes lidt diskret i tøjet, hvis din teenager synes det er for barnligt og designes i sorte/hvide farver. Ellers mind dem om, hvor ærgerligt det ville være, hvis de mistede deres dyre sweatshirt. Køb navnemærker her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.