Navnelapper fra Ikast Etiket
FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Derfor skal du sætte navnelapper i tøjet!

Her får du vores bedste tips til, hvordan du bruger navnelapper i tøj. Navnelapper fra Ikast Etiket er små klistermærker udviklet til at sidde i tøjet. Det betyder at navnelapperne selvfølgelig også kan tåle at blive vasket i vaskemaskinen.

Du bestiller dine navnelapper online hos Ikast Etiket. Her bestemmer du, hvilken tekst, der skal være på dine navnelapper og om du vil have navnelapperne med farver, mønster eller en figur. Du har dine navnelapper i postkassen i løbet af 2-4 arbejdsdage.

Sæt navnelapperne i tøjet

Hvis tøjet er helt nyt, kan du med fordel vaske tøjet inden du sætter navnelapperne i. Så får du vasket eventuelle restkemikalier ud af tøjet (og ikke mindst bakterier). Det er både godt for den, der skal bruge tøjet og gør det nemmere at få navnelappen til at fæstne godt.

Vi anbefaler altid at du sætter navnelapperne fast i en vaskeanvisning eller et andet label/mærkat inde i tøjet. Hvis du sætter navnelappen fast på tøjet, vil det nemt kunne falde af, fordi tøjet giver sig, når det bliver brugt.

Du kan se i videoen herunder, hvor nemt det er at sætter navnelapperne i tøjet.

Tag navnelappen af arket. Undgå, så vidt muligt, at røre for meget ved klistret. Sæt nu navnelappen fast og stryg fingeren over navnelappen mens du trykker let. Vupti, så er der navn i dit eller dit barns tøj. Efter 24 timer kan du vaske tøjet i vaskemaskinen, som du plejer. Når vi anbefaler at du venter med at vaske tøjet til efter 24 timer er det fordi limen på navnelappen skal have tid til at hærde.

Kan jeg bruge navnelapper i alt tøj?

JA, som udgangspunkt kan du bruge navnelapper i al slags tøj. Men som vi skriver højere oppe, anbefaler vi altid, at du sætter navnelapperne fast på en mærkat i tøjet.

Det er dog ikke alt tøj, der har mærkater. Eller måske er vaskeanvisningen i tøjet er blevet klippet ud? Fx hvis tøjet er arvet eller købt brugt. Nogle børn kan ikke lide mærkater i deres tøj og synes det kradser. Hjemmesyet tøj og strik har heller ikke altid mærkater, som du kan fæstne en navnelap i. Det samme gælder strømper og undertøj.

Har du tøj, som du ofte vasker ved høje temperaturer? Ved kogevask vil navnelappen hurtigere blive slidt, sammenlignet med tøj, der kun bliver vasket ved 30/40 grader. Kogevasker du en bestemt slags tøj, kan du derfor vælge nogle af vores andre typer navnemærker.

Har tøjet ingen mærkater eller vil du kogevaske det, kan du med fordel bruge et strygemærke. Hvis navnemærket skal kunne fjernes igen, kan du bruge navnebånd.

Navnelapper i tøjet = besparelse på budgettet

Når I sætter navnelapper i tøjet er det lidt som en forsikring. Hvis dit barn glemmer eller får forbyttet tøjet er det nemt at aflevere tøjet til jer igen. Så slipper du for at skulle købe nyt. I vuggestuer, børnehaver og skoler hjælper du de voksne ved at have navn i barnets tøj. Når de voksne let kan læse hvem der ejer tøjet, lægger de det på plads på barnets ”rum” i stedet for at lægge det i glemmekassen eller hos et andet barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.