De færdige baggy baby bukser
BABYTØJ, HÅNDARBEJDE, SYNING

Baggy baby bukser med god pasform

Design og bestil tøjmærker og navnebånd til dine DIY babybukser:

I vores omgangskreds er der babyboom for tiden, og jeg synes det er hyggeligt at give en personlig barselsgave.

Selvom det efterhånden er længe siden, mine børn var babyer, kan jeg godt huske, hvor vigtigt det er med en behagelig pasform til de små – ingen ubehagelige sømme eller stram linning.

Emil var lille og tæt med ”elastikker” ved håndled og ankler, Carla var en mere slank model men med gode kinder 🙂

Disse baggy baby bukser passer til alle, og i de små størrelser er det samtidig en god måde at få brugt sine stofrester på.

Selvom jeg er færdig med at få børn, synes jeg, at der er noget hyggeligt over at køre en størrelse 62 igennem maskinen.

Her kan du se hvor nemt det er at lave sit eget mønster på et par baggy baby bukser.

Det skal du bruge til baggy baby bukser

Til bukserne skal du bruge:

Materialer til baggy baby bukser

Læg babybukserne på dit mønsterpapir og tegn løst udenom. Husk at tegne skridtsømmen længere nede, hvis du ønsker en baggy model.

Baby bukserne på mønsterpapir

Klip dit mønster ud og tegn et mønster til benrib – den skal være lidt smallere end buksebenene. Længden er ikke så vigtig, da det også ser fint ud med opsmøg på ribben, så hellere for lang end for kort.

Udklippet mønster

Nu skal du have klippet delene. Bukserne skal klippes to gange mod fold. Benribben skal også klippes to gange mod fold, og så skal du klippe en taljerib, som skal være lidt smallere end bukserne.

Klip delene til baby bukser ud

Alle delene til baggy baby bukser

Nu skal du nåle for- og bagbuks sammen ret mod ret. For at gøre bukserne mere personlige, er det en god idé at tilføje et Made by mærke fra Ikastetiket.dk i sidesømmen. Jeg har valgt et “Handmade”-mærke https://www.ikastetiket.dk/made-by-maerker-og-maerkater med en stjerne på den anden side, men der er mange forskellige muligheder.

Når du har nålet bukserne sammen ret mod ret, syer du ydersømme og den indvendige bensøm. Du skal desuden sy sømmene på rib-delene sammen.

Bag- og forbuks nåles

Bukserne ser nu således ud.

Næsten færdige baby bukser

Nu skal du folde ribben vrang mod vrang, så den ligger dobbelt inden du syer den på bukserne.

Ribben foldes vrang mod vrang

Nu er bukserne færdige.

Du kan også vælge at sy bukserne i faststof, men så bør du sy dem lidt løsere for en bedre pasform.

De færdige baggy baby bukser

Made by-mærke fra Ikastetiket.dk

16 thoughts on “Baggy baby bukser med god pasform

  1. Hej har lige fået en mail fra jeg. Men på min gamle mail som jeg meget sjældent ser. Men vil i sende på min nye adr. [FJERNET AF ADMIN]

    1. Hej Lene.
      Mange tak for din kommentar. Vi har tilmeldt din nye e-mail til nyhedsbrevet.

      De bedste hilsner
      ikastetiket.dk

    1. Hej Rikke,

      Du skal bare have fat i et par babybukser, og så følge Christinas guide 🙂

      Vh Pernille/Ikastetiket

    1. Hej Randi,

      Det smarte ved disse bukser er netop at der ikke er et mønster, og du bare kan tegne efter et par bukser du har i forvejen 🙂

      Vh Pernille/Ikastetiket

  2. Har du nogle mål/opskrift på bukserne? 🙂 det ville hvertfald glæde mig hvis jeg havde noget at gå efter 😀

    1. Hej SH,

      Vi har desværre ikke et mønster på bukserne, da det er meningen, man skal tegne efter et par bukser man har i forvejen :=)

  3. Hej.
    Jeg har et spørgsmål omkring hvordan ribben syen på bukserne til sidst? (: jeg kan simpelthen ikke se det for mig. Skal de syes på bukserne som har vrangsiden udad og ligger ret mod ret? Og skal ribben stikkes ind ved buksebenene eller hvordan? (;

    1. Hej Emilie,

      Først er ribben foldet, vrang mod vrang, og så er den nemlig syet på ret mod ret 🙂 /Pernille/Ikastetiket.dk

  4. Hej 😊 vil man kunne bruge metoden til alm bomuldsstof i stedet for jersey? Og stadig med rib kant tænker jeg

  5. Hej. Jeg har læst og læst på din forklaring men jeg kan simpelthen ikke se hvad der er for og bag på bukserne. Kan du evt forklare mig det på billedet af de færdige bukser, hvad forskellen er? For mig at se, er der ikke forskel på forstykket og bagstykke. På forhånd tak. Mvh Hanne

  6. Hej
    Kunne godt tænke mig dette mønster men kan ikke finde ud af hvor jeg kan finde det?🙈
    Mvh Winnie

    1. Hej Winnie
      Der er ikke noget mønster – men du skal bruge et par babybukser og så kan du selv lave dit eget mønster. Det er beskrevet i blogindlægget hvordan du skal gøre.
      Vh Pernille/Ikast Etiket

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.