BÆREDYGTIGT, CASES, EVENTS, RFID

Armbånd produceret og leveret til Rock am Ring og Rock im Park på under 3 uger

De to festivaler Rock am Ring og Rock im Park er rockmusikfestivaler, der bliver afholdt samtidig hvert år. Mens Rock am Ring finder sted på den berømte tyske racerbane “Nürburgring”, finder Rock im Park sted på “Zeppelinfeld” i Nürnberg.

Med næsten det samme line-up betragtes de to festivaler som én begivenhed, der er én af de største rockmusikfestivaler i verden.

Hurtig og personlig levering:

I 2022 leverede vi +200.000 bæredygtige festivalarmbånd med RFID-tags på lidt over 3 uger – alle specialkodet. Tidsrammen var stram, men vi gjorde det – og vi leverede endda dem personligt.

Vi er altid klar på en udfordring og mens vi altid lægger alle kortene på bordet og arbejder med fuld gennemsigtighed, stræber vi efter at få tingene til at ske. Selv når tidsrammen er stram, eller udfordringen tvinger os til at tænke ud af boksen.

Bæredygtige armbånd

De armbånd vi leverede til Rock am Ring og Rock im Park i 2022 var alle fremstillet i bæredygtigt rPET-materiale. rPET er et plastmateriale, der er fremstillet af brugte plastflasker. Vores bæredygtige festivalarmbånd i genbrugsmateriale bliver trykt med sublimationstryk. Det giver den fordel, at vi kan trykke mange farver og små detaljer, sammenlignet med vævede armbånd, hvor der tit er en begrænsning på 8-10 tråde. Med sublimationstryk kan I designe jeres armbånd med fade, detaljerede mønstre og tekst i mange størrelser. I vælger selv om I vil have tryk på begge sider af båndet.

Vi leverer som udgangspunkt festivalarmbånd i genbrugsmateriale i størrelsen 15x360mm, men har I særlige ønsker, så fortæl os det allerede når I tager den første kontakt, så vi kan regne den rigtige pris til jer.

Mange moderne og store festivaler vælger i dag at bruge RFID-teknologi, for at festivalerne kan være “kontantløse” eller Cashless. På hvert enkelt festivalarmbånd sidder et “tag”, som indeholder en lille RFID-chip. I stedet for at bruge kontanter og kort, kan festivalgængerne sætte penge ind på deres armbånd. Nu kan de betale i baren, betale for luksus-toiletter, købe mad og meget andet med deres armbånd.

Det er der mange fordele ved. Gæsterne taber ikke penge og kort, for deres tag sidder godt fast på armbåndet, som bliver lukket forsvarligt ved indgangen. Samtidig giver det medarbejdere i barerne en tryghed, at der slet ikke er kontanter på festivalpladsen, som kan friste til tyveri.

Chippen kan også kodes så den har oplysninger om festivalgængerens billet, fx i hvilket tidsrum den er gyldig, adgang til camping, indkøb af merchandise osv.

Bæredygtige RFID-chips

Ligesom vi kan fremstille armbånd i bæredygtigt materiale, kan vi også lave dine RFID og NFC-tags i forskellige kvaliteter, fx rPET og træ. De tags Rock am Ring / Rock in Park valgte var fremstillet i rPET. Selve pladen er her i firkantet, men vi kan sagtens lave tags ovale, runde eller helt andre former. Se bare hvordan Flori World har fået lavet en fin organisk form.

Når I bestiller armbånd med RFID er det vigtigt, at I ved hvilken chip vi skal levere i tagget – ligesom vi gerne koder chippen på forhånd, hvis I sender os data på forhånd.

Selvom vi gerne hjælper jer, når det skal gå rigtigt stærkt, som hos Rock am Ring / Rock am Park. Så er det en fordel, hvis I er ude i god tid, så har vi nemlig flere muligheder for at skrue på prisen, vælge mellem flere forskellige kvaliteter og spare på Co2-udslippet ved at vælge søfragt, fra vores produktion i Kina.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.