FAQ, KLISTERMÆRKER

Hvordan fjerner man klistermærker?

Når man fastgør et klistermærke på en overflade, vil man gerne have at det sidder rigtigt godt fast og er holdbart. Lige indtil den dag, hvor man ikke længere vil have klistermærket siddende. Så vil man have klistermærket væk uden nogen synlige spor af hverken limrester og klistermærke.

Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem, når du fjerner klistermærker. Hvor godt mærket sidder fast, afhænger nemlig af klistermærket, materialet det sidder på og ikke mindst hvor længe det har siddet fast.

Ved du allerede inden du køber og sætter klistermærker på nogle ting, at de skal være nemme at fjerne igen? Så kan vi anbefale at du tager et kig på NavnemærketTM  eller papirklistermærker.

Hvordan fjerner man klistermærker fra metal?

  • Du må ikke bruge en glasskraber, når du vil fjerne klistermærker på metal. I stedet kan du prøve med en hårtørrer. Start med kold luft-funktionen og sku op for varmen gradvist, hvis det ikke er nok.
  • Hold føntørreren tæt på klistermærket og blæs den varme luft mod klistermærket indtil limen bliver varmet op, så du kan fjerne klistermærket med fingrene. Vær opmærksom på om metallet kan tåle at du bruger hårtørreren. Denne metode kan du også prøve på glas, men undgå at bruge en føntørrer, hvis klistermærket sidder på plast, da det kan blive blødt og miste faconen.

Hvordan fjerner man klister fra klistermærker?

Her skal du være opmærksom på det materiale, som klisteret sidder fast på. Der er forskellige tricks til at fjerne limrester fra et klistermærke.

  • Sidder klistret på et glas, kan du prøve med en glasskraber.
  • Alt efter limtypen kan du prøve dig forsigtigt frem med madolie, lampeolie eller husholdningssprit.
  • Er ovenstående ikke nok, kan du også kigge efter rensemidlet Kema DL-44. Mange har også allerede olien WD-40 Multi-use stående i skabet og firmaet anbefaler selv olien til at fjerne etiketter og klistermærker med.

Kan man stryge klistermærker på læder?

Nej. Klistermærker kan ikke tåle at du stryger dem på hverken læder eller andre produkter. Strygemærker egner sig heller ikke til læder, da de fæstner bedst på materialer der kan suge og som samtidig tåler høj varme. Derfor egner læder sig ikke til klistermærker. Du kan derimod sy badges på læderet, men bemærk der vil komme huller i materialet efter nålen.

Hvordan fjerner man klistermærker fra træ?

Vil du gerne fjerne klistermærker fra træ, skal du være opmærksom på hvordan træet et behandlet inden du afprøver forskellige metoder. Prøv føntørrer-tricket med den kolde luft, men vær forsigtig, så træet ikke bliver skadet. Madolie er også et godt bud på fx skærebrætter, men træ tager let farve efter andre produkter, så vær meget forsigtig.

Læs også vores guide til at fjerne klistermærker fra glas, fjerne klistermærker fra bil eller guiden hvad bruger man til at fjerne klistermærker med?

Ovenstående metoder anvendes på eget ansvar. Prøv dig altid forsigtigt frem og test evt. fremgangsmåden af inden du prøver på det sted, hvor du vil fjerne klistermærket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.