Personlige gavemærker
JUL

Personlige gavemærker – Lav dine egne til-og-fra mærker med billeder

De personlige gavemærker med billeder vil helt sikkert vække smil og glæde hos bedsteforældre og andre familiemedlemmer, som I har kær.

Mærkerne kan både bruges som til-og-fra mærker, men du kan også gøre som ovenstående og sætte klistermærket på som en sød hilsen.

Gavemærker med billeder er fine på både kuverter og gaver.

Her er gavemærket brugt på en kuvert. Det er oplagt på fx pengegaver, der måske nemt kan være lidt kedelige under juletræet. Klistermærket er også oplagt som en ekstra lille hilsen på julekortet, så modtageren allerede inden hun har åbnet kuverten, ved hvem gaven er fra.

Se også hvordan Line fra kreativmedungerne.dk har lavet virkelig flotte gavemærkater med sine børns juletegninger.

Sådan laver du dine egne personlige gavemærker

  • Find de/t billede(r), du gerne vil bruge på dine gavemærker. Langt de fleste moderne smartphones tager rigtigt gode billeder – så dem kan du sagtens bruge.
  • Det giver en rigtig fin effekt hvis billederne er sort/hvid. Hvis du vil gøre billederne sort/hvid kan du sikkert gøre det på din telefon.
  • denne side kan du uploade dine egne billeder og lægge tekst eller søde figurer henover billedet.
  • Hvis du vil have tekst “til” eller “fra”, skriver du det bare på mærket, hvor det passer bedst.
Personlige gavemærker med dine egne billeder.

De flotte gavemærker er en nem måde at gøre lidt ekstra ud af indpakningen på – og gøre gaverne under træet til noget særligt.

For nogle bliver julen måske lidt anderledes i år, og måske flere kommer til at sidde alene. For dem der ikke kan være sammen med venner og familie betyder det måske ekstra meget med en personlig hilsen.

Vil du have mærker, der er nemme at skrive på efterfølgende, bør du vælge denne type, der hedder papirklistermærker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.