FAQ, KLISTERMÆRKER, MÆRKATER TIL TØJ

Overgangen fra børnehave til skole

En god overgang fra børnehave til skole er vigtig for barnets trivsel i skolen. Mange børnehaver og skoler har samarbejde for netop at sikre, at det enkelte barn får en god skolestart. Børnehave og skole vil have fokus på både faglige og sociale aspekter, som skal sikre at børnene falder godt til. Som forælder bliver du sikkert også inviteret til informationsmøder, hvor du får input til, hvordan du kan hjælpe dit barn godt igennem overgangen fra børnehave til skole.

Det skal I have styr på

Hjemme i familien er der en række ting af praktisk karakter, som I kan løse sammen med barnet, som en del af et overgangsritual.

  • Skoletaske – Måske har barnet allerede en taske fra børnehaven, som sagtens kan bruges i de første år af skolen, hvor han/hun ikke skal have særlig mange bøger med frem og tilbage mellem hjem og skole. I kan støvsuge eller tørre tasken af med en fugtig klud, så den er klar til brug. Det kan også være tasken har brug for en frisk navnelap. Har barnet brug for en ny rygsæk, så husk at den ikke skal være for stor. Køb hellere en brugt, så I kan skifte tasken ud igen, når den bliver for lille.
  • Drikkedunk/madkasse: Glæden ved en ny madkasse og drikkedunk kan være stor for et barn. Lad barnet selv vælge en ny madkasse og drikkedunk, som han/hun vil glæde sig til at få med i skole. Køber I en neutral madkasse, kan I selv designe klistermærker, som kan pynte på madkassen.
  • Penalhus: Et penalhus er en vigtig del af skolestarten og som barnet ikke havde brug for i børnehaven. Tal med barnet om, hvad der skal være i et penalhus, fx blyanter, viskelæder, tusser, blyantsspidser og lineal. Når I snakker om hvad penalhusets indhold skal bruges til, kan I sætte navn på indholdet. Minimærket passer perfekt på blyanter og farver.
  • Finde tøj og sko: Dagene inden første skoledag kan du tale med barnet om hvilket tøj han/hun gerne vil have på. Det kan føles trygt at have sin yndlingssweater og de gode bukser på, når omgivelserne og menneskene er nye.

Undersøg også om der er andre ting, barnet skal have til skolestart, fx idrætstøj, kladdehæfter, lommeregner, computer eller papir til at indbinde bøger.

Sæt navn i barnets tøj

Selvom barnet nu er skolebarn, er det stadig en god idé at have navn i barnets tøj. Det hjælper barnet til større selvstændighed, når han/hun let kan genkende sine egne ting. Og selvom dit barn har styr på, at hans jakke er “den sorte med de orange detaljer”, så er der bare rigtigt meget tøj i en skole – og rigtigt meget, der ligner hinanden. Til at sætte navn i tøjet, kan I både bruge navnelapper og strygemærker. Fordelen ved navnelapper er, at de bare skal klistres fast i en mærkat i tøjet, fx en label eller vaskeanvisning. En klar fordel ved strygemærker, er at du kan sætte dem fast i alle slags tøj, der ikke har en mærkat, fx underbukser og strømper.

Skolestart

Har du lyst til at læse mere om skolestart fra et fagligt perspektiv finder du en række artikler på eva.dk som er Danmarks Evalueringsinstitut, der evaluerer uddannelser og daginstitutioner med fokus på at løfte kvaliteten i hele sektoren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.