ETIKETTER, FAQ, KLISTERMÆRKER, MÆRKATER TIL TØJ

Navnemærker til plejehjem

Navnemærker til plejehjem er en vigtig del af beboernes hverdag på plejehjemmet. De tjener ikke kun som en praktisk måde at identificere beboerens ejendele på for personalet og familiemedlemmer. Ved at bruge mærkater til tøj med navn i ejendelene slipper den ældre for at bekymre sig om hans ting bliver væk. Det støtter beboeren og hjælper den ældre, der er blevet lidt glemsom, uden hele tiden at blive mindet om, at han/hun ikke længere husker så godt.

Gode navnemærker til plejehjem

Plejehjemsnavnemærker kan være enkle eller mere kreative, men de bør altid være letlæselige og holdbare. Dette hjælper personalet med at identificere beboerne korrekt og forbedrer kommunikationen mellem personalet og beboerne.

I kan vælge at sætte fotografier på navnemærkerne, når I bestiller dem. Det kan være en fordel for beboere, der ikke længere læser så godt eller med tendens til demens. Ved at kombinere et foto af beboeren sammen med hans/hendes navn, giver I både beboere og personale, de bedste forudsætninger, for at vide hvem de opmærkede genstande tilhører.

Tænk også på, at navnemærkerne skal være enkle og gerne have stor skrift, så det er nemt for de gamle at læse teksten. Vælg en ensfarvet baggrund, og sørg for at der er stor kontrast mellem baggrund og tekst, fx hvid baggrund og sort tekst.

Når du vælger skrifttype, så vælg en simpel font og skriv evt. med store bogstaver og gør teksten så kort som mulig. Undlad at skrive hele beboerens navn, men skriv navnet, så den enkelte føler sig godt tilpas. Hvis man størstedelen af sit liv er blevet tiltalt: Fru Skov, er det ikke sikkert man vil bryde sig om, at det er ens fornavn, der står på navnemærkerne.

Skriv gerne lejlighedsnummer, værelsesnummer eller andre kontaktoplysninger på beboeren.

Den nemmeste løsning er vores selvklæbende navnemærker. Denne type af navnemærker er bedst i tøj, der ikke bliver vasket over 40 grader. Fordelen ved denne type mærkater er, at de kan bruges på alt, så de fungerer også godt på bøger, briller, pilleæsker og alt andet, I gerne vil mærke med navn. Alternativt kan I bruge selvklæbende adresseklistermærker på bøger, ipads osv. Vil I have større eller mindre klistermærker, kan I selv bestemme størrelsen på klistermærkerne hos Ikast Etiket.

Hvad skal vi sætte navn på, på plejehjemmet?

De ting, der tit er ude af beboerens private lejlighed skal mærkes med navn. Det vil ofte være:

  • Bøger
  • Briller
  • iPad/tablet
  • Smartphone
  • Rollator
  • Medicinetui
  • Tøj, håndklæder og sengelinned og andet, der skal vaskes.
Gør det let for alle at plejehjembeboerens ting skal vaskes på plejehjemmet. Billede: Fotos af Ekaterina Belinskaya: https://www.pexels.com/da-dk/foto/teknologi-forretning-montvaskeri-tojvask-4700383/

Hvis I er i tvivl om hvilken type mærkater med navn, I skal bestille til plejehjemmet, må I altid gerne kontakte os hos Ikast Etiket. Vi har mange typer af mærkater, så I helt sikkert får noget, der passer til jeres behov. Det kan være en svær tid for familien. når et familiemedlem skal på plejehjem, men det behøver ikke være svært at sætte navn i tøjet og passe på de kæreste ejendele, der kommer med.

Ring på 97 15 53 12 eller send en mail på info@ikastetiket.dk, hvis I har brug for hjælp til bestilling af navnemærker til plejehjem.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.