Mælkebøttesirup
Vidste du, at du faktisk kan bruge alle de gule mælkebøtter, der stikker op af græsplænen til at lave en lækker mælkebøttesirup?
Til mælkebøttesirup bruges kun de gule kronblade af mælkebøtterne. Du skal ikke tage de grønne blade, der omkranser kronbladene, da de er lidt bitre. Mælkebøtterne skal have en frisk midte, have fine gul-orange støvdragere, da de har mest nektar. Plukkes fint en kølig solskinsdag, da der er færrest insekter at fjerne.
Husk et fint klistermærke til at sætte på glasset med den færdige sirup.
Sådan laver du mælkebøttesirup:
Til ca. 1/2 liter mælkebøttesirup skal du bruge:
- 1/2 liter gule mælkebøttekronblade,
- 3 æbler, kernehuset fjernes og æblerne deles i 4 stykker
- 1 dl. solbær, friske eller fra frost / eller 2 stilke rabarberstængler.
- Revet skal fra 1/2 citron + 2 spsk. citronsaft.
Kog kronblade, æbler og solbær i en halv time. Sies igennem et klæde. Saften vejes og den samme mængde sukker tilsættes.
Saft og sukker koges forsigtigt ind, til det har en tilpas tyk konsistens. Mælkebøttesiruppen opbevares i skoldede, rene glas, skyllet med lidt Atamon.
Mælkebøttesiruppen smager sødt og en smule syrligt. Siruppen gør sig rigtigt godt på fx pandekager, men kan helt sikkert også bruges på frugt eller sammen med yoghurt.
Sæt et label på glasset med et billede af mælkebøtter – så ved du hvad der er i glasset og det ser virkelig flot ud, at have stående på hylden.
Tilmed er det også godt for bierne og naturen, hvis du lader mælkebøtterne vokse i haven, i stedet for slå dem sammen med græsset.