Lav dine egne skilte til krydderurterne
KREATIV, KREATIV I KØKKENET

Lav dine egne skilte til krydderurterne

Dyrker du selv dine krydderurter eller køber du dem i supermarkedet? Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, vil du garanteret gerne have at krydderurterne står pænt. Friske krydderurter er både lækre i maden og så pynter de rigtigt flot i køkkenet. Bare du husker at passe dem. Hvis du køber krydderurterne i supermarkedet kender du helt sikkert de sorte eller grå plast urtepotter – og de er bare ikke særlig pæne at have stående i køkkenet. Med få midler kan du lave flotte skilte, som du kan sætte på urtepotter med krydderurter.

For at designe dine egne skilte hos Ikast Etiket, skal du gå til siden: www.ikastetiket.dk/etiketter. Her kan du vælge forskellige kvaliteter af etiketter. Den kvalitet du kan se på billedet er “flaskeetiketter”. Fordelen ved flaskeetiketterne er, at limen på etiketterne ikke efterlader grimme mærker eller lim, hvis du på et tidspunkt vil fjerne etiketten igen. Flaskeetiketterne har en flot mat overflade. Ulempen ved flaskeetiketterne er, at de ikke holder så godt i opvaskemaskinen, sammenlignet med vinyletiketterne. Etiketterne kan dog sagtens tåle aftørring med en fugtig klud og opvask i opvaskebaljen.

Jeg har designet skiltene til krydderurterne ved at finde en baggrund med blade, som jeg synes passer godt til krydderurter. På baggrunden har jeg lagt et råhvidt kvadrat, som jeg har skrevet teksten på. Hos Ikast Etiket kan du designe dine skilte til urtepotterne præcis som du ønsker det. Har du lavet et design i et andet program, fx photoshop eller canva, kan du bare uploade dine designs på siden og bestille skiltene. Nemt! Skiltene kommer inden for 3-5 hverdage – vælger du DAO hjemmelevering bliver de leveret i din postkasse.

Nu kan du sætte dine skilte på urtepotter. Har du ikke velegnede urtepotter stående kan du måske finde store krus eller urtepotter billigt i en genbrugsforretning.

De fine urtepotter, som du nu har lavet kan du bruge igen og igen.

Få mest ud af krydderurterne

De planter du køber i supermarkedet er tit plantet meget tæt. Du kan derfor med fordel omplante og dele én plante i flere krukker.

Krydderurterne skal stå lyst, men det er min egen erfaring, at en sydvendt vindueskarm også kan resultere i udtørrede planter.

Husk at vande krydderurterne jævnligt.

Mynte dufter godt og er rigtig god i mange retter – og ikke kun i dine mojitos!

Hos Netto, kan du læse mere om hvordan du får mest ud af dine krydderurter. Det sparer dig for mange penge, hvis du kan have dine krydderurter i lang tid.

Skilte til dine krydderurter udendørs

Jeg har selv haft friske krydderurter i altankasser med stor succes. Krydderurterne på altanen passede i vid udstrækning sig selv – og flere af dem kom igen, da det blev forår. Men jeg kunne godt have brugt et eller flere skilte til at vise, hvilke krydderurter jeg havde i altankasserne. Skilte til udendørs brug ville jeg lave i vinylkvaliteten. Etiketterne med vinyloverflade er både modstandsdygtige overfor regn og sol, så de bliver hverken grimme af vand eller falmet af solen.

Har du nogle krydderurter i dit køkken, som du ikke kan leve uden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.