FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Hvad betyder vaskesymbolerne på vaskeanvisningen?

Har du også kigget fortvivlet i vaskeanvisningen på tøjet og tænkt: “Hvad betyder vaskesymbolerne” (og måske lukket øjnene og bare smidt tøjet ind i vaskemaskinen, uden helt at vide om du passer rigtigt på dit tøj)?

Så læs med her, så ved du præcis hvordan du skal læse symbolerne fremover. Du kan også bruge vores guide, hvis du skal  designe dine egne vaskeanvisninger, og har brug for at være helt up-to-date på symbolerne.

Få flere tips og gode tilbud!

DOWNLOAD PRINTVENLIG VERSION

SYMBOLER FOR VASK

Symbolerne fortæller hvordan du skal vaske tøjet. Et kryds over “vasken”, betyder at du ikke bør vaske tøjet. Hånden betyder at tøjet bør vaskes i hånden. Tallet i symbolet angiver den maksimale temperatur, som du bør vaske tøjet ved. Du må gerne vaske tøjet ved lavere temperaturer. Ingen streger betyder normal vask. Én streg betyder skånsom vask med færre omdrejninger og mere vand. To streger betyder ekstra skånsom – vælg fx et skåneprogram, der er beregnet til uld eller silke.

SYMBOLER FOR STRYGNING

Disse symboler fortæller dig om du må stryge tøjet og hvordan. Strygejernet med et kryds over, betyder at tøjet ikke bør stryges. Antallet af prikker viser hvor varmt, du kan stryge tøjet. De fleste strygejern viser antal af prikker, når du vælger temperatur.

SYMBOLER FOR TØRRETUMBLING

Tørretumbling er symboliseret ved en firkant med en cirkel i. Krydset over symbolet betyder, at du ikke bør tørre tøjet i tørretumbler. Antallet af prikker angiver temperatur. En prik er lav temperatur osv. Hvis cirklen er tom betyder det normal tørretumbling.

SYMBOLER FOR TØRRING

Et firkantet symbol angiver tørring uden tørretumbler. Det første symbol betyder hængetørring, fx på en tørresnor. Firkanten med tre lodrette streger betyder dryptørring. Den vandrette streg betyder at tøjet skal ligge fladt og tørre (fx uld). De diagonale streger betyder at tøjet skal tørre i skygge.

RENS

Symbolerne i cirkler angiver hvordan tøjet skal renses ved kemisk rens. Hvis der er et kryds over cirklen, bør tøjet ikke renses. F betyder at tøjet kun kan renses kemisk. P betyder, at tøjet kan renses med alle typer af rens, med undtagelse af triklorethylen. En streg under cirklen betyder skånsom rens.

BLEGNING

Trekanten angiver om tøjet kan bleges. Et kryds henover betyder at man skal undgå at blege tøjet. CL i trekanten betyder at tøjet tåler klorblegning.

MÅ IKKE VRIDES

Hvis tøjet ikke må vrides kan symbolet se ud som ovenstående.

Du kan læse mere om den internationale lov omkring brug af vaskesymboler her

Har du spørgsmål til artiklen Hvad betyder vaskesymbolerne? Så kontakt os på info@ikastetiket.dk eller ring på 9715 5312.

Få flere tips og gode tilbud – Tilmeld dig nyhedsbrevet her!

19 thoughts on “Hvad betyder vaskesymbolerne på vaskeanvisningen?

  1. God oversigt, men hvorfor skal man vælge mindst 5 symboler på sit design, hvis man kun skal bruge 3 og hvorfor kan man ikke vælge symbolerne for tørring?

    1. Hej Miee Agnete,

      Det er bestemt ved international lov at man skal vise 5 symboler (en fra hver gruppe) for at ensrette.

      Dbh/Ulrik

    1. Hej Kirsten,

      Mit bedste bud er, at du så vælger symbolet for tørretumbling og vælger de andre symboler med et kryds over, fx “må ikke vaskes”, “må ikke renses”, “må ikke stryges”, “må ikke bleges”.

      Vh Pernille/Ikast Etiket

  2. Men hvad er en skånevask? Når man har koge-/kulørt vask, strygelet, finvask, uld og Silke programmer ?
    Jeg har en del tøj mærket med 30grader og 2 eller en streg under.

    1. Hej Alexander

      Når det er skånevask betyder det netop at du med fordel kan vælge specialprogrammerne i maskinen, som fx uld, silke. Der færre omdrejninger, når tøjet fx bliver centrifugeret på de specielle programmer. Tøj vasket på skånevask vil tit opleves mere vådt, når du tager det ud af maskinen. Hvis der er to streger under kan du med fordel vælge et uldprogram. Hvis du vasker uld eller silke kan du også vælge et andet vaskemiddel specielt beregnet hertil.

      Vh Pernille / Ikast Etiket

      1. Mange tak for svar.
        Men hvad er finvask i forhold til silke vask og uld vask? Er det ikke os en skånevask?

          1. Finvask og silkevask er ofte samme indstilling på vaskemaskinen. Prøv at kigge i din vaskemaskines manual, der står det sikkert – og har du den ikke, kan du med stor sandsynlighed finde den online 🙂

            Vh Pernille / Ikast Etiket

    1. Hej Pernille
      Jeg har indsat symbolet i teksten nu, så du kan se det 🙂

      Vh Pernille / Ikast Etiket

  3. Min kinesisk fremstillede dunjakke skal håndvaskes, mens tørringen er angivet med en firkant med én lodret streg i. Hvad betyder det? Den må ikke tørretumbles, hvilket jo ellers er normalt for dun-ting – med bolde i tumbleren, så dunene ikke falder sammen…

    1. Hej Margrete
      Som vi skriver herover betyder en firkant med en lodret streg, at tørret skal dryptørre eller ligge fladt og tørre. Men hvordan lige præcis din dunjakke skal håndteres, ville jeg nok spørge forhandleren eller producenten om.

      Vh Pernille / Ikast Etiket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.