KREATIV

Hjemmelavet julekalender – 3 ideer du nemt kan kopiere

Kalenderen siger november. Det betyder, at du snart skal i gang, hvis du gerne vil lave en hjemmelavet julekalender.

Når du vil lave en hjemmelavet julekalender, skal du først og fremmest have modtageren for øje. Hvad vil han eller hun synes er hyggeligt. Her får du 3 ideer, du nemt kan tilpasse og personliggøre som din egen pakkekalender.

Fotokalenderen

Her skal du finde 24 billeder fra året der er gået, der er sjove for både dig og modtageren. Print billederne ud eller få dem fremkaldt hos din lokale fotohandler eller online. Sæt nu de 24 billeder på 24 stykker karton. Lav kartonstykkerne lidt større end billederne og lim billederne på. Formen på kartonstykkerne bestemmer du. På bagsiden af kartonstykkerne skriver du lågens nummer, så du til sidst har fra 1-24. Alternativt kan du designe dine egne etiketter med tal og sjov grafik, som du kan sætte udenpå lågerne. Du kan sætte alle lågerne fast på en opslagstavle med en tegnestift. Nu skal modtageren bare vende en låge om dagen. Du kan også lave en helt ny billedserie, der fortæller en lille historie.

https://www.pinterest.dk/pin/625718942005593347/

Aktivitetskalenderen

I aktivitetskalenderen arrangerer du 24 hyggelige opgaver eller udfordringer til modtageren (modtageren, kan sagtens være en hel familie, fx din egen). Lav en kalender fyldt med daglige aktiviteter, såsom en gåtur i skoven, bagning af julesmåkager, læse en særlig julehistorie, lave julepynt, spille et spil, se en udvalgt julefilm og små udflugter, fx planlægge hvornår juletræet skal hentes eller fældes? Dine nærmeste vil elske at se frem til disse særlige aktiviteter hver dag. Til de aktiviteter, der kræver noget særligt, kan du sørge for at have pakket de nødvendige ting til småkagebagning, eller have lavet en rulle dej, der kan gemmes i fryseren, indtil lågen skal udføres. Du kan også lave et glas eller en flaske med gløggmix, og sætte en flaskeetiket udenpå glasset.

Hvis du vil gemme opgaverne på en sjov måde, kan du tage 24 tomme Smarties-æsker og lægge en opgave i hver æske. Udenpå æsken sætter du et festklistermærke, som passer perfekt på æsken, fx med teksten “Annas julekalender”. Du kan lime alle æskerne fast på et stort stykke karton, så julekalenderen kan hænges op, men husk at lågerne skal kunne åbnes, så de små sedler med opgaver kan tages ud.

Julebreve

En anden form for julekalender er en julekalender med julebreve. Julebrevene er én lang historie fordelt på 24 små afsnit, hvor I læser et nyt afsnit hver dag. I kan fx downloade de gratis julebreve fra kreativmedungerne.dk, som hun tidligere har skrevet for Ikast Etiket eller finde andre julebreve online. På nissebrevene kan du selvfølgelig sætte klistermærker til indpakning eller til-og-fra mærker udenpå brevene, fx med et stempel fra Nordpolen eller Brev fra nissen.

Når du laver din egen julekalender, kan du med fordel gå på opdagelse hos Ikast Etiket og se vores store udvalg af labels og strygemærke og lade dig inspirere.

Del endelig dine egne gode ideer til en pakkekalender med os i kommentarfeltet. Det kan også være, du har brugt vores navnelapper eller vævede labels på en kreativ måde, som du tænker, andre kan have glæde af?




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.