DIY, KREATIV

Hjemmelavet gave til bedsteforældre

Der er ikke noget som forventningsfulde børn, der glæder sig til at GIVE en gave til deres bedsteforældre – især hvis det er en gave de selv har lavet.

Julepynt med billeder af børn

En hjemmelavet gave til bedsteforældre, behøver ikke være en gave der skal kunne bruges hele året. Hjemmelavet julepynt er derfor oplagt som en hjemmelavet gave, der ikke er en forventning om, skal være fremme hele året.

En nem måde at lave julepynt med billeder på, er ved at lave dine egne til-og-fra-klistermærker. Du kan designe klistermærkerne runde, firkantede, hjerteformede eller som stjerner. Det er helt op til dig. De færdige klistermærker kan du sætte på pap eller træstykker, der er cirka 5 mm større, så du får en ramme rundt om billedet. Lav et hul i julepyntet og sæt et flot bånd igennem, så det færdige julepynt kan hænge på et juletræ eller en troldegren. Hvis I er en familie med mange bedsteforældre er det en nem måde at lave personlige julegaver til alle bedsteforældrene.

Lysestage med foto

En anden sød og NEM gave du kan lave sammen med dine børn er små vaser eller lysestager med fotos. Vi har brugt en ai-app til at generere et sjovt og anderledes foto (som stadig ligner barnebarnet). Det færdige foto har vi uploadet til vores online designer og herefter lavet etiketter på sølvfolie. De færdige etiketter er nemme at klistre på syltetøjsglas og andre glas, som alligevel skulle smides ud. Hvis klistermærkerne skal have en mat overflade, kan I vælte klistermærker til flasker.

Tegninger med finish

Hvis dine børn har været kreative i skolen eller daginstitutionen og lavet flotte tegninger eller malet billeder til deres bedsteforældre kan det være du skal hjælpe dit barn med at give gaven et sidste finish. I kan med fordel klistre tegningen på et stykke pap, for at lave et passepartout eller en ramme. Sæt også gerne tegningen ind i en glasramme.

Har dit barn tegnet mange tegninger, kan I lave en kalender til barnets bedsteforældre med tegningerne. I kan printe månedsoversigter på kalendersiden.dk, hvor der er plads til at indsætte tegninger ovenfor månedsoversigten. De færdige tegninger kan I også lave til strygemærker, som I kan sætte på T-shirts, pudebetræk, grydelapper eller hatte.

Pak de hjemmelavede gaver til bedsteforældrene flot ind

Når I sammen har brugt tid på at lave en hjemmelavet gave til dit barns bedsteforældre, skal gaven selvfølgelig også pakkes flot ind. Prikken over i’et er flotte klistermærker til indpakning, som du og dit barn selv har designet. I kan fx uploade et billede eller en tegning. Klik på bestil og så har I nemt alle de klistermærker til indpakning, som I skal bruge.

Læs også nogle af vores andre blogposts med ideer til hjemmelavede gaver. Her kan I finde inspiration til fx muleposer med tryk, hjemmelavede gavekort og hjemmelavede lækkerier fra køkkenet i en hjemmelavet gave til mormor.

Hvilken hjemmelavet gave har du selv haft størst succes med at forære til bedsteforældre eller andre i din familie? Del endelig med os i kommentarfeltet.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.