Lav dine egne planteskilte
KREATIV

Hjemmelavede planteskilte

Små grønne spirer, der titter op af den brune jord er noget af det mest forårsagtige, jeg kan forestille mig. Glæder du dig også til at få jord under neglene og komme i gang i haven, på altanen eller i drivhuset? Indtil du for alvor kan få jord på fingrene, kan du bruge tiden på at lave hjemmelavede planteskilte, så du altid ved, hvad du har sået eller plantet. De hjemmelavede planteskilte er fine, uanset om du har en stor køkkenhave eller har masser af planter i dine vindueskarme.

Sådan laver du dine egne planteskilte

I mange hobbyforretninger kan du købe en stor portion ispinde. Ispindene er oplagte som planteskilte. Den nemme løsning er selvfølgelig at skrive på ispindene med en tus. Desværre kan “tussen” flyde ud i træet og det bliver hurtigt grimt. Tussen flyder også let ud, hvis pindene bliver våde (og det gør de nok). I stedet kan du lave dine egne etiketter, som du kan klistre på ispindene. Etiketterne fra Ikast Etiket kan du selv tilpasse, så de får præcise mål, der passer på ispindene.

Du kan også købe plantepinde med en spids, som er nemme at sætte ned i jorden.

Fordelen ved at bruge etiketterne fra Ikast Etiket på dine planteskilte er, at etiketterne er meget slidstærke. Etiketterne kan sagtens tåle at blive våde og de falmer heller ikke, hvis de står i direkte sollys.

Lav personlige skilte til planterne

Når du laver planteskilte til dine planter, så lav gerne skiltene personlige. I stedet for at skrive “ærter”, så brug familiens navne, fx “Annas ærter”, “Olsens sommerblomster”. Hvis du har børn, som også gerne vil være med til at så og plante vil de sikkert elske at have deres “egne” planter, som de skal passe og pleje.

Skal planteskiltene være helt unikke, så kan du få dine børn til at tegne en label, som I kan uploade hos Ikast Etiket og få printet. Når I har en færdig tegning (evt. med tekst) tager I et billede af tegningen med en smartphone. I telefonen kan I beskære billedet, så det gør ikke noget, at der er “luft” omkring tegningen, når I tager billedet.

Hvorfor skal jeg bruge planteskilte?

Der er flere grunde til, at du kan have gavn af at bruge planteskilte:

  • Ved forspiring: Hvis du forspirer planter, er det godt at vide, hvad det er der vokser op af jorden.
  • Til at kende forskel: Er du meget garvet i haven og køkkenhaven er det ikke sikkert, du behøver planteskilte. Men for det utrænede øje kan det være svært at kende forskel, indtil planten har fået en vis størrelse. Når du stiller et planteskilt dér, hvor du har plantet, er det nemt at følge plantens vækst – og det er også sjovt for børn at følge med i, hvordan en gulerod fx bliver til.
  • Som pynt: Planteskilte kan være meget dekorative. Giver du planter eller spirer væk til familie og venner er det meget fint at have sætte et planteskilt ved planten.
  • Til at lære: Er du ny i haven eller har du børn, som er nysgerrige på alt det grønne? Med planteskiltene kan I sammen lære hvordan planten vokser sig stor fra en lille spire til en stor plante.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.