Har du læst de 10 tips til professionel syning i den gratis ebog fra Ikast Etiket? Hvis nej, så skynd dig at downloade ved at klikke på linket nede i højre hjørne.

Husk et made-by mærke til din færdige kreation.

Da vi planlagde ebogen og valgte ud, hvad der skulle med i den, var der naturligvis også en del, der blev valgt fra. Noget af det, synes vi, nu er så godt, at du fortjener at få det med også, så her får du yderligere tre tips til at få bedre finish i tøjet og dermed en mere professionel syning.

Sytip nr. 1 – Ri i hånden

Nogle ting er bare mere vanskelige end andre, og så kan det været godt med lidt ekstra hjælp. Sådan en hjælp kan f.eks. være en rining, der holder stoffet på plads, så det ikke glider rundt, mens man arbejder med det.

Du kan ri både på symaskinen og i hånden. På symaskinen stiller du stinglængden op til det højeste den kan – og undlader at hæfte i start og slut af riningen. En ritråd skal nemlig altid ud igen, når man har syet færdigt, og det kan være vanskeligt, hvis den er hæftet. I hånden syr du med en enkelt tråd og laver stingene en-to cm lange.

Risting kan du f.eks. bruge til:

• At holde en lynlås fast, så den ikke flytter sig, mens du syr den på.
• At samle to ”levende” stykker stof, der ellers er svære at holde styr på, f.eks. chiffon, blonde, silke eller velour.
• At sy prøvemodeller, som er nemme at pille op og ændre.
• At holde læg og lommer lukkede, mens du arbejder med tøjet, så de ikke bliver trukket ud af facon i processen.
• At rynke stoffet sammen, hvis der skal være rynk i modellen, eller samle hold i f.eks. ærmer, så de bliver nemmere at sy i.

Sytip nr. 2 – Skift din synål

En af mine medkursister på skrædderskolen var engang så uheldig, at hun i en weekend lige inden en stor aflevering kun havde en enkelt symaskine nål tilbage. Som hun så måtte sy med, selvom den blev mere og mere slidt, og faktisk var flosset i spidsen. Det resulterede i at stoffet havde et stort hul, hver gang nålen var gået igennem det, og at hendes tøj faktisk var ødelagt inden det var syet færdigt.

Bagefter kunne hun selvfølgelig godt se, at hun skulle have ringet til en af os andre og lånt en nål, når nu butikkerne havde lukket. Men man tænker ikke altid så klart med en deadline hængende som en tordensky over hovedet.

Det var rigtig synd for hende, men jeg tror ikke der er en eneste på det hold, der nogensinde har syet med en gammel og slidt nål efter det. Vi så nemlig hvor galt det kan gå, hvis man gør det.

Er du i tvivl om din nål er slidt eller helt spids, kan du tjekke det ved at køre en negl ned over den. Hvis neglen møder modstand i spidsen, så skal nålen skiftes.

Har du siddet ved symaskinen en hel dag, så kan det være en god idé at skifte nåle,n uanset om du kan mærke, at den er flosset eller ej. Syningen slider på spidsen af nålen, og jo mere slidt den er, desto større huller laver den, når den skal have tråden ned gennem stoffet. Selvom du ikke kan se lige nu, at hullerne er større, så vil du kunne se det efter nogle vaske, hvor tøjet bliver mere slidt i sømmene end normalt.

Brug kun gode nåle og god tråd

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken nål du skifter til, når du skifter den. Og heller ikke hvilken tråd du vælger at sy med.

Symaskinen laver mange hurtige bevægelser, når du syr, og det giver en opvarmning af både nålen og tråden. Det skal de kunne holde til og derfor skal begge dele være af god kvalitet. En anden faktor i slid på nålen er, at sytråden ”trækker” lidt i nålen, når den bliver trukket igennem symaskinens mange spændskiver og kroge. Jo mere glat og ensartet en tråd, du syr med, desto bedre for symaskinen og nålen. Syr du med en ujævn tråd, der fnulrer og har små trådknuder undervejs, så vil det trække lidt i nålen hver gang en ”knude” skal igennem den. Og dermed er der øget risiko for, at nålen bliver bøjet eller spidsen skadet, fordi nålen kan ramme stingpladen ganske let, når den går ned med en ekstra stram tråd.

Men hvad er så god tråd og gode nåle?

Sådan overordnet set skal du holde dig fra sygrej uden ”navn” på. Hvis det firma, der har lavet tråden eller nålen og sælger den videre, ikke vil stå ved, at det er dem, der har lavet det, så er der en god chance for, at kvaliteten ikke er i top.

Mine favoritter er Schmetz symaskinenåle og Saba sytråd fra Amann. Begge dele kan købes i de fleste stofbutikker, og er ret standard for god kvalitet i Danmark. Güttermann laver også god tråd, som er i mindre ruller end den fra Amann, hvilket kan være godt, hvis man ikke skal bruge så meget af en farve.

Sytip nr. 3 – Lav dit eget skråbånd

Et rigtig godt tip til at få tøjet til at se mere professionelt ud er at lave dine egne skråbånd. Det gør du af stofstrimler, som du klipper ud af stoffet efter den skrå trådretning. Den skrå trådretning er vinklet 45 grader på den almindelige lige trådretning, og det særlige ved den er, at den er ”elastisk”  og derfor kan strække sig og formes. De skråstrimler, du klipper, kan du sy sammen til et langt bånd, hvis de ikke er lange nok i sig selv.

Forskellen på de skråbånd, du selv kan lave, og dem du kan købe i stofbutikkerne, er, at du selv kan lave dem smallere. De færdige skråbånd, du kan købe, er ofte 15 eller 18 mm brede, når de er foldede, men skråbånd ,der er brugt i tøjet i butikkerne, er smallere – ofte en cm eller mindre.

De smalle skråbånd i tøjet ser mere professionelt ud, fordi de giver nogle smallere kanter, der er mere elegante og falder mere i et med tøjet. De bredere skråbånd bliver ofte lidt kluntede at se på.

Udover at du selv kan styre bredden af skråbåndet, når du laver det selv, så kan du også bestemme, hvad for noget stof, det skal laves af. Det giver tit et godt resultat at bruge hovedstoffet i en model til skråbånd, men der er også mulighed for at vælge kontrastfarver, printede stoffer eller tyndere kvaliteter, hvis det vil fylde for meget med skråbånd i hovedstoffet.

Du kan se meget mere om hvordan du laver dine egne skråbånd i denne artikel på Skaberlyst bloggen.