Glemmer dine børn deres ting?
Som forælder er det ikke ualmindeligt at stå over for udfordringen med børn, der glemmer deres ting. Uanset om det er sko, skolearbejde eller sportsudstyr, kan det være frustrerende gentagne gange at skulle minde dine børn om at holde styr på deres ejendele. Men før du mister besindelsen, er det vigtigt at huske, at evnen til at organisere sig udvikler sig med alderen. I dette blogindlæg kan du forhåbentligt få inspiration til strategier, der kan hjælpe både dig og dine børn med at tackle udfordringen med at glemme ting.
Tal med barnet
Første skridt er at starte en åben og ærlig samtale med dit barn. Spørg hvorfor han/hun tror, han/hun glemmer sine ting, og lyt til svaret uden at dømme. Måske har barnet en travl dag i skolen, eller måske det simpelthen ikke klar over, hvor vigtigt det er at holde styr på sine ejendele. Vis empati og forståelse, og lad dem vide, at du er der for at hjælpe og støtte dem.
Hjælp barnet til gode rutiner
At indarbejde rutiner i hverdagen kan være en effektiv måde at hjælpe barnet med at huske sine ting på. Opret en fast rutine om aftenen eller morgenen, hvor barnet tjekker rygsækken eller pakker tasken om og dobbelttjekker, om den indeholder alt det barnet behøver i løbet af dagen.
En del af en god rutine er også at sørge for at sætte navn og telefonnummer på ejendelene. Det er en lille indsats at sætte navn på, men det har stor betydning, når barnet er i skole eller til fritidsaktiviteter at glemte eller forlagte ting hurtigt kan blive afleveret til rette ejermand. Hos Ikast Etiket finder I et stort udvalg af klistermærker og etiketter, som I selv designer online. Til tøj vil vi til enhver tid anbefale Navnemærket eller Minimærket. Denne type klistermærker er specielt udviklet til tøj og tåler vask i vaskemaskine og opvaskemaskine. Vi har også et stort udvalg af vinylklistermærker med tryk, som du kan få i mange forskellige størrelser, eller definere dine egne størrelser, se fx vores store klistermærker 60x16mm, adresseklistermærker eller små vinyl klistermærker 6x35mm.
Konsekvenser og ansvar
Det er vigtigt at indføre passende konsekvenser, hvis børnene gentagne gange glemmer deres ting. Ikke for at straffe dem, men snarere for at lære dem ansvarlighed. Hvis de forstår, at der er en konsekvens ved at glemme ting, kan det motivere dem til at blive mere opmærksomme på deres ejendele. Hvis man erstatter de bortkomne ejendele, har barnet ingen incitamenter til at huske dem fremadrettet.
Dit barn gør ligesom dig
Børn lærer meget gennem observation, så sørg for at være en god rollemodel, når det kommer til organisering. Vis dem, hvordan du selv holder styr på dine ting, og del historier om, hvordan du har lært at være ansvarlig gennem dine egne erfaringer.
Lad barnet selv holde styr på sine ting
Som forælder til et lille barn er man vant til, at man altid er den, der skal holde styr på barnets ejendele. Men i takt med at barnet bliver større og starter i skole er det vigtigt at barnet selv lærer at holde styr på sine ting. Hvis du som mor eller far altid pakker tasken, finder den glemte bluse og måske bare køber nyt, når barnet mister noget, kan det være svært for barnet at lære selv, at tage ansvar. Hvis et barn ikke ved, hvad han/hun har med i tasken, bliver det også svært for barnet at vide hvad det rent faktisk skal holde styr på.
Ting tager tid
Det kræver tid og tålmodighed at lære nye rutiner. Husk, at det er en læringsproces, og det er vigtigt at give dine børn mulighed for at udvikle organisatoriske færdigheder over tid. Ved at støtte dit barn implementere nogle af de nævnte strategier kan du hjælpe dine børn med at blive mere ansvarlige og organiserede.