ORGANISERING

Opbevaring og organisering af legetøj

Hvis du har børn, ved du garanteret hvor meget legetøj de små kan samle sammen på kort tid. Det fylder meget og roder let. Men det behøver ikke være kompliceret at få organiseret børnenes legetøj. Det vigtigste er at lave et system, der passer til jeres familie. Et system, hvor det er nemt for både børn og voksne at rydde op og skabe overblik. Det gør det også lettere for bedsteforældre eller andre voksne, der gerne vil give en hjælpende hånd eller lege med dine børn. For de større børn er det også nemt at finde præcis dét de gerne vil lege med, når kammeraterne er på besøg. Og når legen er slut, at pakke legetøjet væk igen.

Opbevaring legetøj

Gør det let at rydde op med klistermærker

Der er stor forskel på hvad (især) mødre gerne vil have stående fremme. Nogle vil gerne have legetøjet gemt af vejen i enkle hvide eller pastelfarvede kasser, mens andre foretrækker gennemsigtige kasser, hvor det er nemt at se indholdet. Hvad du foretrækker, ved du bedst selv. Men tænk over at de kasser, du vælger skal gøre det nemt for dine børn at tage legetøjet frem og rydde det op igen. Vælger du ens kasser får det et mere roligt udtryk på børneværelset eller der hvor legetøjet skal stå opbevaret. Mange opbevaringssystemer fås med kasser i forskellige størrelser, så du nemt kan have kasser i forskellige størrelser.

For at gøre det nemt for børnene (og dig selv) er det vigtigt at vide hvad der skal være i den enkelte kasse. Med klistermærker kan du tydeligt markere kassens indhold.

Herunder ser du eksempler på hvordan du kan lave klistermærker. I det ene eksempel har vi taget et billede af det helt konkrete legetøj, som vi har lagt ind i vores online designer hos Ikast Etiket. I det andet eksempel har vi designet klistermærkerne online hos Ikast Etiket og bare brugt deres figurer.

Skift ud i legetøjet!

Sæt legetøjet helt væk og tag det frem igen efter noget tid.

Mange børn bliver helt opslugte, når de er på besøg hos kammerater og ser alt det nye legetøj kammeraterne har. Hvis barnet senere får legetøj magen til, kan man som forælder godt blive lidt skuffet over hurtigt interessen for det nye legetøj forsvinder. Men et simpelt tip er simpelthen at skifte ud i det legetøj som børnene har til rådighed. Er interessen for Duplo forsvundet, så pak det helt væk og stil det et sted, hvor børnene ikke kan se det. Når legetøjet igen bliver fundet frem er det næsten som at få helt nyt legetøj.

Opbevaring af legetøj

Når mængden af legetøj begrænses ved at stille noget af legetøjet væk, bliver det også nemmere at holde orden i det legetøj, der er fremme.   

Hvis de forskellige typer af legetøj har egen kasse med etiketter er det nemt at stille det væk og finde frem igen. Vil du gerne selv kunne skrive eller tilføje tekst på etiketterne, kan du bruge vores etiketter til flasker, der har en mat overflade. Etiketter til flasker har også en anden lim, så de er nemmere at fjerne end vores almindelige vinylklistermærker.

Giv væk, når I ikke længere bruger legetøjet

Legetøj der er passet godt på og som stadig er i god stand, kan I sagtens give videre til venindens lille søn eller jeres yngre kusine. Rengør legetøjet og tjek at det fungerer. Sæt nye batterier i, hvis legetøjet bruger batterier. Når I pakker gaven ind, kan I bruge de flotte klistermærker til indpakning, så modtageren virkelig kan se, at der er gjort noget ud af denne gave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.