FAQ

Værd at vide om spejdermærker

De vævede spejdermærker er meget populære blandt spejdere i hele verden. Typisk bliver spejdermærkerne påsyet spejderens uniform, hat eller et skråbånd med plads til mærkerne.

Hvad betyder spejdermærkerne?

Tilhørsforhold:

Et spejdermærke der viser tilhørsforhold har har en helt simpel funktion. De skal vise hvorfra spejderen kommer, fx land, korps, by, gruppe, enhed, distrikt, region eller noget helt andet. Nogle mærker er særligt danske mens andre er internationale.

Færdighed: 

Et færdighedsmærke dækker typisk over en færdighed eller viden som den enkelte spejder har opnået i sit spejderliv. Et helt traditionelt spejdermærke er fx et førstehjælpsmærke.

Hos De grønne pigespejdere har man fx engagementsmærker og udfordringsmærker. Hos KFUM-spejderne finder du færdighedsmærker og paletten.

Hos DDS-spejderne, kan du få de følgende typer af spejdermærker: fokusmærke og færdighedsmærke.

Også FDF bruger vævede mærker i deres børne- og ungdomsarbejde.

Begivenhed:

Et spejdermærke kan også være en markør for en særlig begivenhed eller knytte sig til et særligt sted. I Danmark har de fleste spejdercentre fx et spejdermærke, som spejderen kan opnå eller købe, når han/hun har besøgt centret. Begivenhedsmærker kan også være mærker, der viser særlige begivenheder, som fx Spejdernes Lejr, som er en meget stor lejr i Danmark. Men et spejdermærke, der repræsenterer en begivenhed kan også være i meget mindre skala, som den lokale gruppes 100-års jubilæum eller et lederkursus.

Officielle og uofficielle mærker:

Nogle spejdere skelner mellem officielle og uofficielle spejdermærker. Når man taler om et uofficielt mærke henviser man tit til at det ikke er spejderkorpsene selv, der har udgivet mærket. Der findes både mange officielle og mange uofficielle spejdermærker, fx Tørklædemærket -spejderen skal gå med tørklæde 365 dage ud af 40. Eller Vikingmærket – gå med shorts hver eneste dag, i 365 dage i træk, for at få dette spejdermærke.

mærkelex.dk kan du finde en oversigt over en lang række danske spejdermærker fra de tre korps – både de officielle og uofficielle.

Hvor skal mit spejdermærke sidde?

I Danmark skal du typisk sætte dit spejdermærke på din uniform. Men præcis hvorpå uniformen mærket skal sidde, afhænger af hvilket korps du er medlem af. Typisk sidder korpslogo/spejdermærke og det internationale spejdermærke over venstre bryst. Over højre bryst sidder de spejdermærker, der skal angive by, enhed og andre tilhørsforhold – samt årsstjerner. På højre ærme sætter mange deres færdighedsmærker, mens begivenhedsmærkerne hører til på den venstre arm. I nogle enheder anbefaler man at begivenhedsmærkerne kun sidder på uniformen i et år. Derefter anbefaler man at spejdermærkerne bliver flyttet over på en bålkappe, -pude eller placeret et andet sted, hvor man kan vise mærkerne frem.

Jeg vil gerne lave mit eget spejdermærke – kan jeg det?

Mange spejdergrupper, enheder, spejdercentre eller lejre vil gerne lave deres egne vævede mærker/badges. Det kan være til weekendture, lejre, løb, særlige begivenheder eller for at vise tilhørsforhold, fx fordi man er medlem af en særlig gruppe, enhed eller klan. Mange har også et ønske om at designe og producere deres egne mærker, fordi de har udviklet et særligt aktivitetsmateriale. Tankerne bag ved spejdermærkerne, har de fleste styr på, men mange ved ikke at det faktisk er meget let, at få produceret sit eget vævede spejdermærke.

Inden vi hos Ikast Etiket kan producere dine spejdermærker, skal du gøre dig nogle tanker om hvordan mærket skal se ud. Vi væver dine spejdermærker efter en grafisk fil.

Har du et logo og tekst, som du gerne vil have sat op på et mærke, så kan du sagtens sende det til os. Vi kan hjælpe med mindre grafiske opsætninger, men større grafiske opsætninger, skal du have en designer til at hjælpe dig med.

Er du i tvivl om din fil er god nok, så send den til os og spørg os. Vi ved præcis hvad vi har brug for, for at sætte væven i gang og producere dit spejdermærke.

Vævet badge eller laserskåret spejdermærke?

Når du bestiller dine spejdermærker hos os, er du sikker på at få et vævet spejdermærke i høj kvalitet. Du kan bestille dine spejdermærker som vævede badges med en broderet kant i siden eller som et laserskårent spejdermærke. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, så det er helt op til dig, hvordan du gerne vil have dit mærke. Dog vil et spejdermærke med broderet kant ofte være noget nemmere at sy på. Vi kan levere alle typer af badges med strygebagside, hvis du gerne vil gøre det endnu nemmere at sætte mærket på uniformen eller andet tekstil.

Har du spørgsmål til vævede spejdermærker? Så kontakt os på tlf. 97 15 53 12 eller mail: info@ikastetiket.dk.

Er du på udkig efter vævede badges til andet en spejdermærker, så tøv ikke med at kontakte os. Vævede badges har mange andre funktioner end som spejdermærker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.