Personlige gaver – syltetøj og marmelade
Er du ferm i et køkken og elsker at lave syltetøj, marmelade og saft? Så kan du sagtens forære venner og familie dine sylterier fra køkkenet som en flot personlig gave. Når du forærer syltetøj og marmelade som en gave er det en god idé at gøre noget særligt ud af opbevaringen. Det er bare meget mere appetitvækkende at modtage et flot glas, hvor modtageren kan se, at der er gjort noget ud af detaljerne.
Fjern limrester og gamle etiketter
Du kan sagtens genbruge syltetøjsglas eller patentglas, som du allerede har stående. Sørg for at rengøre glassene, så der ikke er rester af hverken lim eller gamle etiketter. Du kan med fordel bruge en glasskraber til at fjerne rester af lim og etiketter. Indvendigt skal glassene selvfølgelig også være helt rene.
Sådan designer du dine egne etiketter
På ikastetiket.dk/etiketter kan du se vores store udvalg af etiketter. Her kan du vælge mellem de traditionelle vinylklistermærker, flaskeetiketter, transparente etiketter eller etiketter i sølv og guld.
Du skal vælge vinylklistermærker hvis du gerne vil have et meget slidstærkt klistermærke, der kan tåle at å i opvaskemaskinen og som holder i lang tid. Til marmelade- og syltetøjsglas vil jeg anbefale vores flaskeetiketter. Etiketterne til flasker har en mat overflade og limen er ikke så kraftig som på vinylklistermærkerne. De er derfor nemme at pille af igen, når glasset er tomt og du skal bruge glasset til noget andet. Ulempen kan være at etiketten ikke egner sig til en tur i opvaskemaskinen. Er du på udkig efter nogle lidt anderledes etiketter kan du vælge guld, sølv eller transparente etiketter.
Når du designer dine egne etiketter kan du lave dem helt enkle med tekster som fx “Kirstens Køkken” og “Julies saft”, som på billederne herunder. Du kan sagtens lave plads til på etiketterne at du kan skrive indhold og dato på i hånden. Så får du nogle gode allround klistermærker, som du kan bruge uanset hvilke bær du lige har i køkkenet.
Design etiketterne i en stil, som du kan lide. Find ikoner, farver, baggrunde og skrifttyper, som passer til dig og din stil. Men tænk over at din tekst skal være læselig. Hos Ikast Etiket kan du finde et stort udvalg af baggrunde, skrifttyper, farver, som du frit kan anvende. Du er også meget velkommen til at uploade et design, du har lavet i fx canva eller på din smartphone. Det står dig frit for – og du kan selvfølgelig også lave en kombi.
Krydderiglas med et personligt touch
Et anden sød gave er personlige krydderiglas. Du kan selv designe etiketter til glas og etiketter til krydderiglas online hos Ikast Etiket, som du sætter på krydderiglas eller låg. Det er en personlig gave, som er nem at personliggøre og tilpasse til modtageren. Vælg krydderier, som modtageren rent faktisk bruger og find nogle glas, der er nemme både at bruge og løbende fylde op.
På etiketterne på krydderiglassene herover har vi brugt et design fra Ikast Etikets designer, som ligger frit tilgængeligt og har udtryk, der ligner papir. Find de forskellige baggrunde online og design dine egne etiketter.