NYHED! Dine festivalarmbånd bliver fremover pakket i poser af recycled plast
Hos Ikast Etiket forsøger vi hele tiden at tage små skridt i retningen af en mere bæredygtig fremtid. Både hvad angår vores produktsortiment, men også i forhold til vores emballage. Derfor pakker vi nu en stor del af vores festivalarmbånd i poser fremstillet af recycled plast.
Du kan kende de nye poser på deres matte “look and feel”. Måske tænker du: “Hvorfor fjerner I ikke bare poserne helt?” og det ville være let, hvis det var muligt. Men det er på nuværende tidspunkt for kompliceret at håndtere store mængder armbånd, hvis der ikke er hold på dem. Samtidig er armbåndene beskyttet mod snavs, når de er pakket ind og bliver transporteret og håndteret. Også ved ankomst til eventet. Hvis vores armbånd og keyhangers ikke er pakket forsvarligt ind, er det vores oplevelse, at der er for meget, der bliver beskadiget – og så skal vi producere og transportere nyt – og det synes vi heller ikke er hensigtsmæssigt.
Hvilke andre tiltag gør I hos Ikast Etiket for at blive mere bæredygtige?
- Vi opsøger hele tiden nye muligheder for at tage mere miljøvenlige produkter ind i vores produktsortiment – og opfordrer gerne kunderne til at vælge produkter fremstillet af genanvendte materialer fremfor nye materialer.
- Alle vores papkasser er nu fremstillet af FSC-certificeret pap.
- Ikast Etiket ejer et skovområde på 19,86 hektar, hvor der hvert år bliver plantet nye træer. En granskov optager cirka 20 ton CO2 om året pr. hektar.
- Vi opfordrer vores kunder til at bestille armbånd og keyhangers i god tid, så vi kan sejle varerne hjem fra produktionen, fremfor at flyve det hjem. Det kan virkelig gøre en forskel i Co2-regnskabet at fragte varer hjem med skib, tog og lastbil fremfor med fly.
Hvilke bæredygtige produkter har I hos Ikast Etiket?
Vi har efterhånden mange forskellige produkter i vores sortiment.
Produkter af økologisk bomuld
Der er mange fordele ved at vælge økologisk bomuld fremfor konventionel bomuld. Ved fremstilling af konventionel bomuld bliver der brugt mange pesticider og store mængder kunstvanding.
Produkter af bambus:
Bambusplanten er en hurtigt voksende plante, der ikke kræver hverken pesticider eller kunstvanding. Dyrkningsprocessen gør derfor bambus til attraktiv plante til fremstilling af tekstilfibre. Hos Ikast Etiket kan du købe både bambuskeyhangers og festivalarmbånd af bambus i det bløde og behagelige bambusmateriale.
Produkter af hør og kork:
Både hør og kork er naturlige materialer, der har været brugt af mennesker igennem mange år, men som i en årrække har været “dømt lidt ude” af plastprodukter. Men med behovet for at finde mere miljøvenlige alternativer er der mange, der har fået øjnene op for materialernes gode egenskaber. Hør er enormt slidstærkt og kræver, modsat bomuld (både den økologiske og konventionelle) ikke ret meget vand. Hørplanten er i det hele taget en modstandsdygtig plante, der kan modstå store udsving i vejret.
Produkter af rPET: rPET er et plastmateriale, men i stedet for at fremstille helt nyt er rPET udvundet af eksisterende plastmateriale, fx plastflasker. Hos Ikast Etiket finder I både vævede festivalarmbånd af rPET og trykte festivalarmbånd af rPET, ligesom vi også laver keyhangers af genbrugsmaterialet.
Miljøvenlige klistermærker
Vores nyeste type af klistermærker er udviklet med ønsket om at tilbyde vores kunder et produkt, hvor der virkelig er tænkt over materialevalget og ikke mindst spare på mængden af materiale til det enkelte klistermærke. Ligesom vi trykker med en vandbaseret blæk. Det lyder måske ikke af meget, men vi tror på, at “lidt har også ret”.
GOTS-certificerede labels
I takt med at mange producenter vælger at fremstille tøj med GOTS-certificering skal det lille label i tøjet selvfølgelig også leve op til de strenge krav fra GOTS. Her skal selv den mindste detalje være på plads, for at kunne kalde sin tøjproduktion for GOTS-certificeret. Design dine GOTS-labels her i vores Label Factory.