Image by wirestock on Freepik
JUL, KREATIV

Juleværksted for børn

Juletiden indbyder til masser af kreahygge for børn og voksne. Her har vi lavet et par huskelister og ideer til inspiration, så det bliver nemt at forberede jeres eget juleværksted. Vil I ikke lave det hele på én gang, tager I selvfølgelig udgangspunkt i den eller de lister, der giver mening for jer.

Juledekorationer

  • Lys, fx et kalenderlys
  • Ler eller oasis
  • Noget til at lave juledekorationen i/på, afskåret træstub, urtepotte, paptallerken eller lignende.
  • Gran, kogler, hel kanel, kviste eller små grene med grønne blade og røde bær (evt. en lille hækkesaks til at klippe i gran),
  • Bånd
  • Glimmer, små julekugler, hjerter, røde bær, eller andet pynt

Julepynt

  • Pap/papir i mange farver
  • Glanspapir til flettede hjerter
  • Papirstrimler til at flette stjerner (husk en guide til hvordan, med mindre du er mester i julestjerner)
  • Sakse (små sakse til børn)
  • Find nogle skabeloner på forhånd som er klippet ud og klar til brug
  • Limstifter
  • Sakse til både børn og voksne

De fine træstykker med et billede kan I nemt efterligne. Find nogle fine stykker træ (eller noget andet) og lav et passende hul. Upload et foto på: https://www.ikastetiket.dk/klistermaerker-med-billede og lav jeres egne runde klistermærker, der er lige til at klistre på.

Billede herfra: https://www.pinterest.dk/pin/564920347019988202/

Lav julepynt af genbrugsmaterialer

Der er masser af muligheder for at bruge ting I allerede har i huset.

  • Syltetøjsglas
  • Toiletruller og køkkenruller
  • Aviser
  • Reklamer og andre farvede tryksager
  • Kapsler
  • Kviste og små pinde
  • Saks(e)

Sy julepynt

Har du en lille kreativ pige eller dreng, der gerne vil sy, kan I sagtens sy julepynt. Små simple engle eller nisser, fyldt med vat eller pladevat er hyggelige at hænge på juletræet eller i vinduet.

Hjemmelavede snekugler

Vi kender alle snekuglerne, der efter en god rystetur lod sneen dale stille ned over figurerne inde i snekuglen. Jeg husker dem som lidt magiske, selvom der jo ikke er nogen hemmelighed, hvordan de fungerer. Der findes mange DIY-guides online, der viser hvordan I laver jeres egne snekugler. Det er ikke særlig svært og I sikkert allerede en del af de materialer, der skal bruges for at lave snekuglerne. Få inspiration her på Pinterest eller hos Messy Little Monster.

Inde i din snekugle kan du sætte en flaskeetiket. Det vil give en ret fed effekt, når der kommer vand og lim i snekuglen. Her kan du skrive en kærlig hilsen eller lave et design, der passer til temaet i snekuglen.

Materialer til indpakning

Hvis I laver julegaver i jeres værksted, skal de selvfølgelig også kunne pakkes ind.

Lav strygemærker og til-og-fra mærker med jeres egne tegninger

En anden hyggelig og sjov aktivitet er at lave sine egne strygemærker eller til og fra mærker. Strygemærkerne kan I kan sætte på alt fra julepynt til T-shirts og muleposer. Det er en god gaveidé og barnet har god mulighed for at gøre sig umage med at tegne en tegning, som kan blive trykt på et strygemærke, inden det bliver sat på tøjet.

I kan også tegne jeres egne til-og-mærker, som I efterfølgende kan bestille som klistermærker. Sådan gør I:

Tegn en eller flere tegninger på papir. Når tegningen er færdig, tager I et billede af den færdige tegning. I kan evt. bruge Microsoft appen “Scan”. Beskær billedet, så der kun er det, I vil have med på de færdige etiketter eller strygemærker. Når I har et godt billede kan I uploade det hos Ikast Etiket. Nu kan I tilføje tekst og tilpasse jeres design. Læg i kurven, når I er tilfreds med resultatet og vent nogle dage. De færdige mærkater bliver leveret I jeres postkasse efter nogle dage.

  • Hvidt papir
  • Tusser/farveblyanter der farver godt
  • Telefon med kamera eller scanner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.