Hvilke klistermærker anbefaler I på sutter?
Vi får jævnligt spørgsmålet: Hvilke klistermærker anbefaler I på sutter? For når baby starter i institution er der pludselig en masse andre børn, der har en sut magen til dit barns – og selvom det kan være svært at undgå, at børn sutter på de samme ting, er sutter netop én af de ting, hvor man virkelig ikke har lyst til at ens barn deler med andre. Også selvom dit barn skal i dagpleje, og der kun er 4 andre børn.
Med et lille klistermærke er det nemt at sætte navn på sutterne. Vi anbefaler minilapper, som selvfølgelig også kan tåle at sutterne bliver skoldet. Minilapperne sidder rigtigt godt fast på sutten og vores klistermærker er godkendt efter legetøjsstandard EN 71-3. Det betyder at dit barn ikke får skadelige stoffer i munden, selvom det sutter på klistermærket. Du kan læse mere om hvad det betyder at have en EN-godkendelse her.
Sæt navn på sutterne nemt og billigt
Når du bestiller minilapper til dit barn, så sørg for at teksten er så kort og præcis som muligt. Jo mindre tekst, des større bliver skriften og da det er et lille klistermærke, bør du gøre det kort og præcist, for at lette læsbarheden.
Fordelen ved at bruge klistermærker på sutterne er, at du kan købe præcis de sutter dit barn bruger og har du altid klistermærker på lager er det meget hurtigt at købe en ny sut og sætte navn på sutten, så den er klar til brug. Det gør det nemt for dig, hvis junior har smidt sutterne væk, at du hurtigt kan sætte navn på barnets sutter.
Vær opmærksom på at sætte klistermærket godt fast på sutten. Sæt det altid på en tør og ren sut.
Vil du gerne have navnemærker til at sætte i dit barns tøj, kan du bruge Navnemærket. Navnemærket er også fantastisk til at sætte på sutteflasker, madkasser, legetøj.