hjemmelavede gaver til børn
DIY, KREATIV

Hjemmelavede gaver til børn

Vil du gerne vise dine børn, søskendebørn eller børnebørn at gode gaver under juletræet eller til fødselsdagen ikke kun behøver være købt i Fætter BR for at være en succes, kan du få inspiration i denne artikel til at lave hjemmelavede gaver til børn.

Hjemmelavet modellervoks

Det er ikke særligt svært at lave modellervoks selv. Det eneste du skal bruge er:

  • FINT SALT – 2-3 dl
  • HVEDEMEL – 5 dl
  • CITRONSYRE – 2 spsk. (helst det der er egnet til madlavning)
  • OLIE TIL MADLAVNING – 1-2 spsk (fx rapsolie)
  • VAND – 5 dl
  • FRUGTFARVER – gerne flere farver

Kog vandet op i en gryde. Når vandet er godt varmt kommer du de andre ingredienser i gryden og rører godt rundt ved lav varme. Ælt massen på et køkkenbord. Når massen har en god konsistens, kan du dele den op i mindre portioner og ælte frugtfarven ind i massen. Gør det gerne i en skål, så du ikke får frugtfarve på køkkenbordet. Opbevar modellervoksen i en lufttæt beholder i køleskabet, så kan den sagtens holde sig godt i et par måneder. Find nogle fine glas eller plastbøtter, som du kan opbevare modellervoksen i. Lav nogle flotte etiketter til flasker, som du kan sætte udenpå beholderne, så barnet altid kan se hvilken farve, der skal være i hvilket glas. Når modellervoksen ikke længere er god, laver du bare en ny portion til barnet og fylder glassene op.

Sy eller strik tøj til dukken eller bamsen

Dukketøj eller bamsetøj er altid et hit hos en dukkemor. Det samme er bæreseler, pudebetræk og dynevår. Og uanset om du kan sy, strikke eller hækle har du gode muligheder for at lave tilbehør til den lille dukke.

Gavekort til oplevelser

I en tid, hvor alle altid har travlt er kvalitetstid også en gave, der er værd at give og få. Lav et gavekort til barnet med billeder af den oplevelse I senere skal på sammen. Klip billeder ud af donuts, hvis I skal forbi en donutshop eller tage billeder af legepladsen I skal besøge med madkurv. Udenpå gavekortet kan du lave et til-og-fra-klistermærke, som du selv designer som et gavekort. Du kan også lægge nogle ting ved gavekortet, som I skal bruge på turen. Fx en drikkedunk eller madkasse – eller måske en kikkert, hvis I skal på naturtur.

Kreapakke

Mange børn elsker når de kan få lov til at være kreative. Du kan hjælpe barnet på vej med de kreative stunder ved at lave en kreapakke til barnet. Sammensæt kreapakken til barnet med ting, der passer til hans/hendes interesser og alder. Det kan være alt fra perler og perleplader – små stykker stof, nål, tråd, garn og strikkepinde, lim, glimmer, pap, saks, øjne osv. Organiser din kreapakke i små æsker eller glas og sæt etiketter udenpå, så barnet har et organiseret kreakit, allerede når han modtager det. Du kan også sagtens bruge de transparente etiketter til glas og etiketter til krydderiglas, fx hvis du farvesorterer perler i små glas.

Flot indpakning

Pak dine hjemmelavede gaver ind til børnene med flotte klistermærker til indpakning. Hvis det skal være lidt mystisk og anderledes, kan du jo skrive “fra Julemanden” på gaverne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.