Er RFID/NFC chips sikkert?
Når du vælger RFID/NFC som en del af din sikkerhedsløsning til din event, festival eller forlystelsespark får du en meget sikker form for adgangskontrol. RFID/NFC chips er gennemtestet og anvendt over hele verden på utallige festivaler, museer, fitnesscenter, forlystelsesparker, vandland, hoteller osv. Når dine gæster har fået scannet deres armbånd ved indgangen bliver det registreret. Det vil herefter ikke være muligt at overdrage armbåndet og give det videre til en anden uden for hegnet, som så efterfølgende vil kunne komme ind. Det er desuden svært at kopiere en RFID chip. I kan også sikre jer yderligere ved at kryptere data på chippen.
Datasikkerhed
Mange vælger udover entréfunktionen at deres RFID/NFC armbånd også skal kunne fungere som betalingsmiddel. I den forbindelse er der flere der udtrykker bekymring over, om fx kreditkortoplysninger kan blive stjålet? Det er der ikke umiddelbar grund til at være bekymret for. Undersøgelser viser at i langt de fleste tilfælde bliver data stjålet ved at offeret har tabt eller mistet sit betalingskort. Ikke ved at gerningsmænd fx scanner deres betalingskort eller RFID/NFC adgangskort, når de går forbi dem.
Er dine gæster bekymrede for om de bliver overvåget, når de bærer et RFID-armbånd? Der findes forskellige RFID chips. De fleste RFID chips der benyttes er de såkaldt passive chips, der kun kan læses, når chippen er cirka fire centimeter tæt på en scanner. Det kan være i forbindelse med at armbåndet scannes ved entré, køb af mad/drikke eller tilsvarende. Derudover vil gæstens lokation ikke kunne spores.
Det er muligt at tilknytte personhenførbare oplysninger til en RFID eller NFC chips. Men inden I gør det, så overvej om det er nødvendigt for funktionaliteten og sikkerheden ved jeres event. Husk også at følge gældende regler i forhold til GDPR, hvis I vælger at RFID- eller NFC chippen skal indeholde oplysninger om den enkelte kunde.