borddækning konfirmation
BORDPYNT, KONFIRMATION, KREATIV

Borddækning konfirmation

Skal du selv eller dit barn snart konfirmeres? Måske har I allerede en plan for borddækningen? Hvis ikke, har vi samlet inspiration og en liste med ting, der er gode at huske.

Huskeliste til borddækning konfirmation

  • Duge og servietter: Det er selvfølgelig ikke et must med hverken duge eller servietter, men det hører sig ofte til den traditionelle fest, hvor man sidder sammen ved et bord for at spise og drikke.
  • Tallerkner i forskellige størrelser. Afhænger af antallet af retter. Men hav gerne et par stykker ekstra. Husk også at overveje om, I gider vaske tallerkner af mellem de forskellige retter.
  • Bestik: Der skal som minimum være et sæt bestik til hver gæst og gerne så man kan skifte mellem retter.
  • Glas: Der bør som minimum være ét vandglas til hver kuvert. Hvis I serverer vin eller øl, skal der også være vinglas og glas til øl. Sørg for at gæsterne hele tiden kan have et glas kun til vand og have andre drikkevarer i et andet glas. Hvis I serverer portvin, dessertvin, baileys eller lignende, kan I også have glas til dette. Hvis der kommer mange børn kan I med fordel lave etiketter med børnenes navne, som børnene kan sætte uden på glassene. Hvis I vælger flaskeetiketter er etiketterne nemme at fjerne igen, når festen er slut. Med navn på glassene undgår I at børnene stiller deres glas og tager et nyt igen og igen.
  • Bordkort (og bordplan): Til en konfirmationsfest, hører næsten altid en bordplan. Med en bordplan undgår I at nogle gæster kommer til at sidde “alene” eller adskilt fra deres familie. Det kam fx være uhensigtsmæssigt, hvis små børn og forældre ikke kan sidde sammen. Med en bordplan kan I også være med til at hjælpe stemningen godt på vej, når I sætter mennesker sammen, som har det sjovt med hinanden. Med bordkort kan I også sætte et personligt præg på festen.
  • Pynt: Hvor meget pynt I har på bordet er selvfølgelig helt op til jer. Men blomster, lys og andet pynt er tit det, der gør et festbord ekstra festligt og adskiller det fra dagligdagsbordet. I kan få mere inspiration til bordpynt til konfirmation her.
  • Salt, peber, tandstikker: Hvis maden er veltilberedt er det ikke sikkert at dine gæster behøver salt- og peberbøsser, men det er ofte rart være velforberedt og have det klar, i stedet for at gæsterne skal spørge efter det.
  • Kander til vand: Husk at have kander til vand, så I kan sætte vand på bordet.
  • Skåle, brødkurve og tagtøj: Det er let at glemme disse ting, men husk alligevel at overveje hvad I skal bruge.

Det personlige indslag til borddækningen

Herunder kan I lade jer inspirere til at lave personlige klistermærker, som en del af det samlede udtryk til borddækningen. Vinflaskerne har fået nye klistermærker og det samme gælder håndspritten. Klistermærker med samme udtryk er også blevet brugt på servietterne. Det

Selvom vi ikke længere skal forholde os til corona, som for få år tilbage, er den gode vane med at spritte hænder ikke dum at holde fast i, inden man sætter sig til bords eller tager mad fra en buffet. En lille lommesprit er også en fin gave, som gæsterne kan tage med sig hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.