EVENTS

Aktiviteter til firmafest

Har du trukket planlægningen af årets firmafest? Så fortvivl ikke. Her får du ideer til lege og quizzer, som du nemt kan lade dig inspirere af, når du skal planlægge aktiviteter til firmafesten.

Musikquiz

Musikquizzen kan I lave både nem og ekstrem svær. Når I laver en musikquiz er det altid en god idé at dele den op i nogle mindre dele med forskellige emner eller temaer, så der er noget for alle. Det kan godt være et antiklimaks at være med til en quiz, hvor man ikke kan svare på et eneste spørgsmål.

  • Filmmusik
  • Musik fra 80’erne, 90’erne, 00’erne, 10’erne osv
  • Børnemusik
  • Covermusik
  • Musik af en bestemt kunstner
  • Farver
  • Bogstaver
  • Byer
  • Køretøjer
  • Sangeren

Her kan du downloade en færdig musikquiz. Det er en god idé at lave en playliste på forhånd, fx på Spotify eller YouTube med sangene.

Overvej om spørgsmålene skal besvares ved håndsoprækning eller ved at skrive svarene ned eller find en sjov buzzer, båthorn, ringklokke osv.

Hvis du mangler inspiration til din musikquiz kan du lytte til programmet “Musikquizzen” med Kenneth K. Her kan du stensikkert få inspiration til nogle emner.

Firma-kahoot

Programmet Kahoot er vist oprindeligt lavet som et spil til læring, men gør sig også fortrinligt til en quiz. Fordelen ved Kahoot er at deltagerne kan svare på dine spørgsmål via deres mobiltelefon eller PC. Programmet registerer hvem, der svarer hurtigst og finder selv en vinder. På websitet https://kahoot.it/, kan du lave din egen Kahoot. Lav en Kahoot, der tager udgangspunkt I virksomheden og stil spørgsmål om året der gik, fx relateret til salg, indtjening, designs, skøre begivenheder, “hvem sagde hvad” osv. Men husk, at det skal være sjovt, så lad være at hænge dine kollegaer ud.

Skøre konkurrencer

Fordelen ved skøre og anderledes konkurrencer er, at det ikke er de samme, der plejer at vinde i fodbold, der nødvendigvis også vinder her.

Kuglepennen i flasken:

Materialer: Blyant, ølflaske, sejlgarn.

Sådan gør I: Bind et stykke sejlgarn fast om enden på en blyant. Den anden ende af sejlgarnet skal bindes om maven på deltageren. Blyanten skal hænge mellem deltagerens ben i knæhøjde, så snoren hænger ned over deltagerens bagdel. Nu gælder det om på tid, at få blyanten ned i en ølflaske.

Byg Lego efter beskrivelse:

Materialer: Pak cirka 10 legoklodser i forskellige farver og størrelser i en pose. I anden pose skal der være præcis samme slags klodser og antal.

Sådan gør I: Deltagerne skal være sammen i små grupper a 2-4 personer. Holdet skal dele sig op i to. Den ene del skal bygge en legofigur med de 10 klodser, som den anden del af holdet ikke må se. Når figuren er færdig, skal I nu beskrive figuren for de øvrige deltagere på holdet, der skal forsøge at bygge en tilsvarende figur uden at de kan se originalen. Man kan variere denne aktivitet på mange måder, så der er flere hold, der skal bygge efter beskrivelsen.

Tegn & Gæt

Med udgangspunkt i firmaet, kan I selv lave jeres egne sedler til Tegn og gæt. Tegn stort på et flipboard, så det er nemt at se, hvad der bliver tegnet.

Image by tonodiaz on Freepik

Hvis det er en stor firmafest, I skal holde, kan I designe jeres festivalarmbånd, så I bruger dem til at inddele deltagerne ind i hold. Lav det antal designs, som I gerne vil inddele deltagerne i.

https://www.ikastetiket.dk/Festival_armbaand_runde

Fordelen ved at bruge kontrolarmbånd til en firmafest er også, at det er nemt at spotte hvilke gæster, der rent faktisk er inviteret til festen og forebygge partycrashers.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.