Skal jeg betale SKAT af mit arbejdstøj og sportstøj?
Det kan godt være svært lidt at blive klog på skattereglerne for firmatøj, men i dette blogpost vil vi prøve at hjælpe dig til at forstå reglerne og du finder også et tip til, hvordan du SKAT skelner mellem flere typer af arbejdstøj:
- Uniform og nødvendigt arbejdstøj
- Almindeligt tøj, der bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Som udgangspunkt anser SKAT tøj, der stilles til rådighed som en del af ansættelsen, for at være et skattepligtigt gode. Dog kan arbejdstøj være skattefrit, hvis visse betingelser er opfyldt.
Uniformer og arbejdstøj – skattefrit
Uniformer og egentligt arbejdstøj som kitler, sikkerhedsudstyr eller overtrækstøj, der stilles til rådighed, er skattefrit. Det betragtes ikke som et personalegode, men som nødvendigt arbejdsudstyr. Lidt ligesom en tømrer ikke kan undvære en hammer, kan der være arbejdstøj, der er kritisk for at medarbejderen kan udføre sit arbejde.
Hvis du får udbetalt penge til beklædning eller en uniformsgodtgørelse, beskattes det dog som personlig indkomst – arbejdsgiveren skal trække A-skat og AM-bidrag.
Almindeligt tøj – skattepligtigt
Almindeligt tøj er tøj, som du også kan bruge privat. Går du kun i skatertøj som privatperson og skal du bære jakkesæt på arbejdet, virker jakkesættet måske ikke som “almindeligt tøj”, men fra SKATs synspunkt vil det i mange tilfælde blive betragtet som almindeligt tøj – og så skal du betale skat af det – medmindre det hører under bagatelgrænsen. Det kan du læse mere om på skat.dk.
Tøj med synligt logo er ofte skattefrit
Firmatøj med synligt logo eller firmanavn, som primært bruges i arbejdstiden og ikke erstatter privat tøj, er som regel omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder – og er derfor skattefrit. Det gælder dog kun, hvis der er en tydelig sammenhæng mellem tøjet og dit arbejde, f.eks. ved brug af messeudstyr til specifikke arrangementer.
Det er heldigvis let at sætte logo og/eller navn på dit firmatøj med vores professionelle strygemærker uden baggrund.
Hvordan beskattes firmatøj?
Værdien af firmatøjet fastsættes ud fra købsprisen og skal opgives som B-indkomst. Hvis du modtager tilskud eller godtgørelse, skal arbejdsgiveren trække A-skat og bidrag af beløbet.
Sportstøj som firmatøj – skattepligtigt
Får du sportstøj med firmalogo, f.eks. til et motionsløb eller et personalearrangement, er det som udgangspunkt skattepligtigt. Det gælder både løbetrøjer til firmaløb og tøj med logo til paddleturneringen.
Men hvis det samlede værdi af sådanne personalegoder ikke overstiger 1.200 kr. om året, er det omfattet af bagatelgrænsen – og du slipper for skat. Se mere på Skat.dk. Skal kontoret ud at løbe sammen, kan I lave jeres egne strygemærker med logo eller slogan.
Skal I have større mængder firmatøj eller sportstøj med logo, vil vi anbefale at I tager fat i MarkOn. Her får I tøjet leveret færdigt med tryk.