klistermærker til keramik
ETIKETTER, FAQ, KLISTERMÆRKER, VÆRTINDEGAVER

Klistermærker til keramik

Har du din egen produktion af håndlavet keramik, kan du med fordel sætte klistermærker på keramikken til at brande dit håndværk. Så kan dine kunder altid finde dig igen, hvis de vil købe mere eller henvise familie og venner til dig.

Brug klistermærker til at skabe opmærksomhed om din keramik

Der kan være forskellige grunde til at sætte klistermærker på din keramik.

  • Skab opmærksomhed og få flere kunder
    Når du sælger din keramik, kan du bruge klistermærkerne til at gøre reklame for din lille produktion. Vi kender alle sammen oplevelsen af at se noget fedt hos andre hjem, og have lyst til at købe noget tilsvarende. Med klistermærker på keramikken er det nemt at dele dine oplysninger med en ny potentiel kunde. Det samme gør sig gældende, hvis keramikken er modtaget i gave. Nu kan den glade modtager let se, hvor hun kan købe mere. Brug de transparente klistermærker til at dele dit navn, kunstnernavn, link til dit website, et hashtag, en instagram-profil eller salgskanal.
  • Information om keramikken
    Klistermærkerne kan også have et mere informativt formål. Du kan fx bruge klistermærker til at oplyse om, hvordan keramikken skal vaskes op, fx hvis den ikke kan tåle opvaskemaskine eller om den brugte glasur er fødevaregodkendt. Du kan også fortælle om materialerne eller tankerne bag dit design.
  • Som prisskilt
    Med etiketter kan du også sætte pris på din færdige keramik. Sælger du din keramik i “butiksfællesskaber” eller i kommission er det en fordel, at priserne er tydeligt markeret, evt. sammen med et link til din webshop eller instagram.

Du kan selvfølgelig også kombinere ovenstående, når du designer dine egne klistermærker. Hos Ikast Etiket kan du frit designe klistermærker, så de passer perfekt til dit lille brand. Når du bestiller klistermærker hos Ikast Etiket er det helt op til dig at definere både tekst og størrelse på klistermærkerne. Du kan også selv bestemme formen på dine klistermærker til keramikken. Lav fx dine klistermærker runde, firkantede eller konturskårede.

Hvilke klistermærker skal jeg vælge til keramik?

Skal det være helt enkelt kan du bruge transparente klistermærker. Fordelen ved de transparente klistermærker er, at keramikken stadig vil være synlig under klistermærket. De transparente klistermærker egner sig godt, når du gerne vil sætte klistermærker på keramikken, som kunden kan lade sidde.

Du kan selvfølgelig også sætte klistermærkerne under bunden på din keramik, så det er mindre synligt i brug.

Du kan også designe dine egne klistermærker til at skabe opmærksomhed om din keramik eller stentøj.

Synes du de transparente klistermærker bliver for usynlige, kan du også tage et kig på vores vinylklistermærker eller papirklistermærker.

Vinylklistermærker: Vælger du vinylklistermærker, får du et meget holdbart klistermærke med en rigtig stærk lim. Denne type klistermærker er gode, hvis du gerne vil have klistermærker, der bliver siddende på håndværket. Enten som en del af designet eller fx under bunden af en keramikkop eller keramikskål. Brug vinylklistermærkerne til at skrive statements, som på billedet med “One of a KIND”. Denne type klistermærker egner sig også godt, hvis du gerne vil dele forskellige informationer til dine kunder. For eksempel information om materialer, produktionssted, pris, website mm. Du kan også bruge klistermærkerne til at oplyse kunden om produktet kan gå i opvaskemaskine eller andre tips til vedligehold og rengøring.

Papirklistermærker: På billedet herunder til højre, kan du se et eksempel på vores papirklistermærker. Denne kvalitet er gode til at sætte på keramik eller stentøj, hvor det skal være let at fjerne klistermærket igen, når kunden køber dine krus, skåle, flag eller anden keramik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.