Hjemmelavede gaver til ham
Vil du gerne give en hjemmelavet gave til en mand i dit liv, så læs med her. Du kan selv videreudvikle og tilpasse ideerne, så modtageren får en personlig gave, uanset om det er din mand, kæreste, far, bror, nevø eller søn.
En hjemmelavet kogebog
Er din mand glad for enten at spise eller lave mad eller synes du han trænger til et kærligt puf til at lave mere mad, kan du lave en kogebog med særligt udvalgte opskrifter. Inden du begynder at finde og udvælge opskrifter er det en god idé at vælge et tema og en overskrift til kogebogen.
Temaet kan fx være:
- Mad med… kål, bacon, øl, broccoli, oksekød osv…
- Hans livretter
- 3-retters menu
- Mad på under 20 minutter
- Vegetarretter for mænd
- Mad på grillen (også om vinteren)
- 50 retter vi altid kan lide
- Hverdagsmad
- Retter der er gode at fryse
- Gryderetter
- Bedstes bedste kager
- Småkager
- Mad tilberedt i ovnen
- Dessertmaven
- Familiens “hemmelige” opskrifter”.
Nu skal du finde opskrifter der matcher dit tema. Tag gerne udgangspunkt i opskrifter, du allerede kender og som du ved fungerer – og meget gerne opskrifter du eller andre familiemedlemmer selv har udviklet.
Hvis du vil have mange opskrifter med i kogebogen er det ikke sikkert, du kan nå at teste dem alle, men det er en god ide at læse opskrifterne godt igennem, inden du vælger dem, så du får valgt nogle opskrifter, der er realistiske at han får lavet. Er han typen, der kun har salt og peber i sin krydderiskuffe, er det ikke sikkert du skal vælge opskrifter med seks forskellige krydderier.
Når du er tilfreds med udvalget af opskrifter skal du have dem samlet. Du kan vælge at kopiere opskrifterne som de er. Men hvis det skal være ekstra lækkert, kan du skrive opskrifterne ind i Word, så det bliver ensartet, når du skal printe kogebogen. Husk altid at angive hvor opskriften kommer fra, hvis du har fundet den online eller i en kogebog.
Laminér gerne kogebogen eller få den trykt på lækkert papir. Gør det nemt at bladre i kogebogen ved at sætte en spiralryg eller sætte siderne i en mappe. Giv gerne modtageren nogle essentielle ingredienser eller krydderier fra kogebogen. Udenpå tilbehøret kan du sætte etiketter, som fortæller hvilke(n) opskrift(er), han skal lave med de udvalgte ingredienser.
Et nyt sæt med krydderiglas
Sammen med kogebogen kan du også forære HAM et sæt krydderiglas fyldt med krydderier. Du kan selvfølgelig også forære det som en gave uden kogebogen. Find nogle fine glas eller bøtter, der egner sig godt til krydderier. Design dine egne etiketter til glas og etiketter til krydderiglas i en stil, der matcher hans køkken.
En strikket hue
Hvis det falder dig let at strikke, kan du overveje at strikke ham en hue. De fleste mænd kan godt lide en varm hue, når det er koldt. Der findes mange gratis opskrifter på herrehuer, som du kan finde online – og måske huen skal have et fint label, når den er færdig? Se alle vores labels: https://www.ikastetiket.dk/paa-lager-til-de-kreative-labels-baand-knapper-hangtags.
Øl med personlige etiketter
En nemmere gave, der ikke kræver helt så meget af dine kreative evner som den strikkede hue er at personliggøre øl, du køber i en specialforretning eller i et supermarked. Fjern de fortrykte etiketter og sæt dine egne etiketter til flasker udenpå øllene. Du kan lave etiketter som er en kærlig hilsen til modtageren eller etiketter, der guider ham til at smage på øllene i en bestemt rækkefølge. Hvis du laver blindsmagning, skal du huske at tjekke om kapslen kan afsløre noget.
Pak gaven personligt ind
Når du har brugt tid og energi på at lave en personlig gave, skal du selvfølgelig også pakke den personligt ind. Lav dine egne klistermærker til indpakning eller lav dine egne til-og-fra klistermærker hos Ikast Etiket. Du kan uploade dine egne billeder eller bruge vores skabeloner.