Hvad kan man bruge garderobenumre til?
Garderobenumre bliver typisk anvendt til events og arrangementer. Når gæsterne ankommer kan de aflevere deres overtøj (og eventuelt paraplyer eller tasker) i garderoben. Her er der typisk personale der tager imod tøjet og hænger det på bøjler. På bøjlen sammen med jakken hænger man et garderobenummer. Jakkens ejer får samtidig et nummer magen til det nummer, der er på jakken.
Når gæsten skal hente sin jakke igen, afleverer han det garderobenummer, han fik udleveret ved indlevering af sin jakke. Nu er det nemt for personalet at finde hans jakke, ved at matche de ens garderobenumre.
Nogle steder bliver der låst af til garderoben, det kan fx være under en forestilling eller koncert, mens der andre steder hele tiden er personale til at tage imod og udlevere gæsternes ejendele.
Garderobenumre bliver også brugt på hoteller eller andre steder med baggageopbevaring. Her bliver kufferter, tasker osv. tildelt et garderobenummer og ejeren får et tilsvarende nummer, som skal fremvises ved afhentning. På denne måde minimerer man risikoen for tyveri og forveksling af tasker.
Garderobenumre – med to eller tre numre
Hos Ikast Etiket kan du få garderobenumre med både to eller tre numre. Det betyder helt konkret at der enten er to eller tre ens numre. Det kan fx være smart med tre numre, hvis mange af gæsterne har mere end én genstand de har brug for at opbevare, fx tasker. Så skal gæsten stadig kun holde styr på ét nummer, men det er nemt for jer at opbevare to genstande under samme nummer.