FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Tjekliste til skole- og institutionsopstart

Der er meget at huske, når sommerferien er slut og familien skal starte på arbejde, i skole og institution. Derfor har vi gjort det lettere for dig og lavet en tjekliste til skole- og institutionsstart.

Tjekliste til store og små

Madkasse + drikkedunk + frugtpose:

  • Er barnet skiftet fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole? Og skal I til at pakke noget helt andet end I plejer? Så skal madkassen måske have en opgradering.
  • Skal madkassen bare se anderledes ud end sidste år? Så design et stort klistermærke til at sætte på.
  • Lav en ideliste med inspiration til efterårets madpakker, som du kan trække frem, når du har smurt de første 100 og ikke kan finde på andet en leverpostej med rugbrød under. Du kan få inspiration her

Indesko/skiftetøj:

  • Kan junior stadig passe indeskoene (er de der begge to?) og skiftetøjet efter mange ugers ferie?

Cykel + cykelhjelm:

  • Trænger cyklen til et par nye bremser eller skal gearene justeres – og ligger cykelhjelmen på sin plads?

Kæm håret:

  • tjekliste til skole- og institutionsopstart Jeg ved det godt, det er ikke særlig rart at tænke på. Men giv alligevel ungerne en tur med tættekammen inden de vender tilbage til dagligdagen. Så ved du at dine børn starter lusefri.

Mest for dem i skolealderen: Skoletaske + penalhus:

  • Hvis I ikke allerede har gjort det, så start med at tjekke, at der ikke ligger gamle madpakker i tasken og få den tømt og rystet godt for skidt og sand.
  • Passer skoletasken stadig til barnets behov -eller er det på tid med en større?
  • Gennemgå penalhuset? Er der blyanter (+ spidser/stifter), farver, viskelæder, lineal? Eller trænger noget af det til en opdatering?

Bogbind:

  • Har I bogbind på lager? Ellers er der masser af fede designs i butikkerne nu – og måske stilen er skiftet ud, så det pusse-nusse-lyserøde, der var et hit sidste år ikke længere år vækker så stor begejstring.
  • Har I navnemærker til til bøgerne? Design jeres egne lige her.

Idrætstøj + sko: 

  • Passer idrætstøj og -sko til både barnet og efterårets aktiviteter i de aktive skoletimer? Eller skal udeskoene skiftes ud med et par indesko (eller vaskes godt?)

Er der navn på?

  • Nærmest alle tingene på tjeklisten er ting som børnene skal have med frem og tilbage fra skole/institution hver eneste dag, så mens du har fat i tingene, så husk at sætte navn på med enten tøjklistermærker eller vinylklistermærker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.