vinder stickers
FAQ, KLISTERMÆRKER

Vis sejren frem med “Vinder stickers”

Har DIT HOLD vundet Superligaen, Pokalfinalen, Håndboldligaen, Metalligaen, Champions League, DM eller et andet vigtigt mesterskab?

Med vinder stickers er det let at prale lidt og vise sejren frem det næste års tid. Uanset om der er tale om en stor klubsejr eller om det gælder håneretten blandt de lokale rødder, kan du selv designe dine vinder stickers hos Ikast Etiket. Design dine vinder stickers, så de passer perfekt i bilruden, på din PC eller andre steder, hvor du gerne vil vise sejren frem.

Guld er for vindere

Når dit hold har vundet guld, skal vinderklistermærkerne selvfølgelig også være af guld! Guldklistermærkerne har en flot blank og skinnende farve og det er let at designe klistermærkerne med tekst og grafik. Denne type klistermærker egner sig især godt til brug indendørs, fx på en PC, mapper eller som dekoration på køleskabet.

I kan sagtens lave guldklistermærker med flere farver, som på billedet herunder.

Holdbare vinderklistermærker til bilruden

Vil du gerne have et ægte vinderklistermærke i bagruden af din bil, så skal du vælge vores vinylklistermærker, når du designer dine egne vinderklistermærker. Vinylklistermærkerne er meget slidstærke og falmer ikke, når de bliver udsat for UV-lys. Skriv din egen tekst eller upload din egen grafik, når du designer vinderklistermærker til bilruden. Vil du gerne lave vinderklistermærker eller holdklistermærker til at sætte på drikkedunke eller -flasker, kan du sagtens bruge vinylklistermærkerne. Sæt dem på en ren og glat flade og vask flaskerne alt det, du vil i opvaskemaskinen, når klistermærkerne har siddet på i mindst 24 timer.

Transparente vinderklistermærker

Hvis du gerne vil skilte med sejren, men også skal have din kone med på ideen, så vil vi klart anbefale vores transparente klistermærker. De transparente vinderklistermærker er knap så iøjnefaldende og blender sammen med glasset på bilruden. Du kan også bruge de transparente klistermærker på glas.

Team stickers

I den lokale fodboldklub kan team stickers eller holdklistermærker være en oplagt gave til jeres unge spillere. Børnene kan selv sætte klistermærkerne på deres skolesager eller på deres værelse og vise deres tilhør til klubben, når de er i skole eller deltager i andre fritidsaktiviteter. Når I bestiller holdklistermærker er det let at uploade klubbens logo og evt. tilføje den årgang, række eller sæson som børnene spiller i. I kan også sælge klistermærkerne som en del af jeres merchandise, for at rejse penge til klubben. Det er et lille beløb, der skal op ad lommen og pengene sidder derfor ofte lidt løsere ved sådanne små løbende udgifter. Et alternativ kan også være de fine støttearmbånd, som I selv bestemmer farve og udseende på.

Stolthed over klubben

Når din klub vinder et mesterskab, bliver følelsen af tilhørsforhold og stolthed endnu stærkere. Det er et stærkt fællesskab man oplever, når man holder med en klub. Uanset om man kender de andre fans eller klubmedlemmer, vil der være en følelse af samhørighed, når man ser eller møder en anden klubkammerat med et kendetegn fra klubben. For mange fans af klubben bliver mesterskabet et centralt øjeblik i deres liv og et varigt minde. Denne oplevelse binder tilhørerne tættere sammen.

Har du brug for hjælp til at lave dine egne vinderklistermærker eller holdklistermærker, så ringer du bare på 97155312 eller sender en mail til os på info@ikastetiket.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.