Selvklæbende navneskilte – hvad skal jeg bestille?
Er du på udkig efter selvklæbende navneskilte til en konference, et event eller tilsvarende kan du bestille selvklæbende navneskilte i en flot satinkvalitet hos vores salgsteam fra 100 styk. Men kan du ikke bruge så mange eller skal det gå stærkt, kan du vælge vores papirklistermærker, som et billigt alternativ. Fordelen ved papirklistermærker sammenlignet med vinylklistermærker eller Navnemærket er, at limen på papirklistermærkerne ikke ødelægger tøjet og papirklistermærkerne er nemme at fjerne igen, når konferencen er slut.
Du kan vælge at designe klistermærkerne online med navne eller lave et enkelt design, og så selv skrive deltagernes navne på med en tus.
Brug de selvklæbende navneskilte som en del af din markedsføring og sæt logo på. Du kan også sætte en QR-kode på med et program for dagen eller eventet, så dine deltagere hele tiden kan finde programmet, hvis de glemmer linket.
Når du bestiller papirklistermærker, kan du selv definere både størrelse og form på klistermærkerne, så de kommer til at passe perfekt til dit event. Er temaet for eventet “Jul”, kan du lave klistermærkerne hjerteformede eller formet som en stjerne.
Fordelen ved at vælge papirklistermærker fremfor navneskilte, der skal sidde i en plastlomme eller hænge om halsen i en keyhanger er helt sikkert prisen. Du sparer samtidig også på ressourcerne, hvis det er et kortvarigt event. Ulempen er dog at så snart eventet er slut, smider deltagerne navneskiltet ud. Udleverer du derimod en keyhanger trykt eller vævet med logo, vil de fleste deltagere gemme keyhangeren for at bruge den, og dit logo eller brand vil blive eksponeret.
Har du brug for navneskilte til dit næste event, så spørg os endelig, så finder vi en løsning som passer perfekt til dine behov.,