Sådan opbevarer du dine frø
De fleste haveejere køber frø eller planter fra en planteskole, når haven, køkkenhaven eller drivhuset skal have nyt liv. Men faktisk kan du med fordel tørre dine egne frø, så du ikke skal købe frø og samtidig kan opleve hele processen fra frø til plante igen og igen. I dette blogpost får du tips til at opbevare dine frø mest hensigtsmæssigt, for at øge sandsynligheden for at dine frø kan spire og blive til nye planter med tiden.
Frøene skal være helt tørre
Når du har høstet dine frø er det meget vigtigt at frøene får lov at tørre helt op, inden du lægger dem væk. Læg dine frø på en tør overflade, fx madpapir eller køkkenrulle. Det kan tage flere uger, afhængig af frøenes størrelse, før frøene er helt tørre. Lad være at tørre frøene i et fugtigt skur eller drivhuset, hvor der ofte er høj luftfugtighed.
Opbevar frø i lufttætte glas eller papirposer
For at bevare frøene bedst muligt skal du opbevare dem i papirposer, små plastposer eller lufttætte glasbeholdere. Du skals selvfølgelig også mærke tydeligt hvad der er i de enkelte beholdere eller poser, så du har helt styr på processen, når du begynder forspiring af de gemte frø.
Du kan med fordel lave dine egne etiketter, som du sætter udenpå dine beholdere. Her skal du skrive planten og også hvornår frøene er høstet. Frø mister deres spireevne over tid, så det gælder om altid at bruge de ældste frø først, så du ikke pludselig har frø liggende, der har mistet deres spireevne helt.
Det skal være køligt og gerne koldt
De fleste frø holder sig bedst, hvis de bliver opbevaret mørkt og koldt. Derfor kan det være en god ide at gemme dem i fryseren. Du kan sammenligne det lidt med, hvis frøene var i jorden vinteren over. Her er det også koldt og mørkt. Hvis du har mange frø, kan du lave en oversigt i excel eller i en notesbog, så du altid ved, hvad du har at bruge af.
Når tager frøene op af fryseren, skal du lade dem tø op ved stuetemperatur og ikke pakke dem ud, før de er helt optøede, så der ikke kommer kondens på dem.
Del dine frø med venner og familie
Når du har lært at tørre frø og haft succes med at spire og få nye planter til at vokse op, kan du sagtens dele dine frø med andre. Læg de tørrede frø en lufttæt glasbeholder og sæt flotte klistermærker uden på glasset, så det er let at se, hvilke frø der er i det enkelte glas. Du kan også sætte et billede af den oprindelige plante eller frugt på dine egne etiketter til flasker. Lav evt. en guide til forspiring og del dine egne bedste tips og tricks til en succesfuld plante. Du kan også bruge etiketter til glas og etiketter til krydderiglas, når du vil opmærke dine beholdere med frø.
Hvad er dit bedste tip til at tørre frø og ikke mindst opbevare frøene? Del det gerne med os her i kommentarfeltet.