pynt til fest
BORDPYNT, KREATIV

Inspiration: Pynt til fest

Balloner

Balloner er altid festlige. Især hvis du har rigeligt af dem – gerne i flotte farver og også gerne med helium. Supermarkeder er begyndt at føre tal og bogstavballoner, ligesom du også kan købe ballonguirlander og ballonbuer mange steder. Ballonerne er også festlige som baggrund, hvis I har en selfiemaskine.

Billede herfra: https://www.pinterest.dk/pin/70437470890991/

Sød pynt

Du kan også pynte festens søde sager. Her er et virkelig fint forslag, hvor kager er blevet pyntet med søde billeder af en fødselar. Synes du det er for bøvlet at sidde og klippe billeder ud, kan du lave klistermærker med et billede i stedet. Du kan klistre klistermærkerne sammen to og to om en tandstik eller klistre billedet på et stykke pap med tandstikken imellem.

Det giver en virkelig fin effekt herunder, at alle billederne er i sort/hvid.

Billede herfra: https://www.pinterest.dk/pin/653655333450408745

Guirlander

Det er ikke svært at lave sine egne guirlander af stofrester. Du kan følge denne guide til at lave en guirlande. Princippet er helt det samme, selvom det ikke er påske.

Blomster – tørrede eller friske

Mange mennesker kan slet ikke forestille sig at dække et festligt bord uden blomster. Blomsterne giver farve til bordet og er en nem måde at pynte op på. Men har du ikke en have fuld af friske blomster, kan det hurtigt blive en dyr affære at pynte op med blomster. Alternativt kan du pynte op med tørrede blomster. De tørrede blomster er ikke nødvendigvis billigere. Til gengæld får du pynt, som kan holde i rigtig lang tid. Tørrede blomster fås i mange farver. Både afdæmpede jordfarver og pang- og neonfarver med masser af pigment.

Pynt med konfetti

Konfetti er især festligt, når det ikke er dig selv, der skal gøre rent. Men konfetti behøver ikke kun være små stumper af papir. Du kan sagtens lave konfetti-inspireret pynt.

  • Kager og is med konfettikrymmel
  • Balloner med konfetti. I stedet for at sprede konfetti over det hele, kan I putte det ind i transparente balloner og få lidt af konfettieffekten.
  • Køb servietter med konfettiprint
  • Lav invitationer og bordkort med konfettiprikker
  • Pynt kager med smarties og M&Ms
Billede herfra: https://www.pinterest.dk/pin/329396160259243119/

Lav en slikbar eller isbar

En slik- eller isbar er ikke bare et lækkert indslag til festen, men ser også festligt ud. Laver du en sukkerbar vil den også pynte festligt i lokalet. Det er flot, hvis du kan finde slik i samme farvenuancer. Uden på krukkerne kan du lave dine egne etiketter, som du sætter udenpå. Det pynter flot og fortæller selvfølgelig også dine gæster, hvad der er i den enkelte krukke. Når du laver etiketter i ensartet design, skaber du også en rød tråd, som giver et flot finish.

Til en rigtig lækker isbar hører selvfølgelig forskellige slags is, krymmel, saucer og gerne frisk frugt. Det er lækkert med et godt udvalg – og både børn og voksne vil med garanti elske isbaren.

Som alternativ kan du også lave små forpakkede slikglas. Her er der sat et klistermærke ovenpå glasset med teksten “thank you”. Det er helt enkelt og let at lave. Det pynter fint og gæsterne får noget med sig.

Billede herfra: https://www.pinterest.dk/pin/142356038201060155/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.