Hjemmelavede gaver til veninden
Før i tiden var det helt almindeligt at lave sine egne julegaver – og hvorfor ikke finde denne tradition frem igen? I en tid hvor netop “tid” er en mangelvare er der da ingen større kærlighedserklæring end at bruge tid og gode tanker på at finde på og lave en personlig gave til dine veninder.
Sæbe og bodyscrub
Du kan finde masser af forskellige opskrifter på scrubs online, fx her hos Isabellas, Valdemarsro, Beetrootbakery eller frahaventilmaven. Mange af opskrifterne har samme grundlæggende ingredienser (mandelolie og sukker) og så kan du selv personliggøre dem med forskellige dufte, fx lavendel, vanilje, ingefær, mynte, citron eller kaffe. Prøv dig frem og find en opskrift, du selv synes er god, inden du laver scrubs til alle veninderne.
Når du har lavet en god portion scrub skal den selvfølgelig fyldes på glas. Du kan sagtens bruge gamle syltetøjsglas eller lignende. Glassene skal selvfølgelig være rene. Hvis der er rester af gamle etiketter, så sørg for at fjerne dem helt. Vask glassene godt af med opvaskemiddel indvendigt. Husk at sikre dig, at der ikke er rester af madvarer. Umiddelbart inden du skal fylde scrub’en på glas, bør du skolde glas og låg. Undgå at røre for meget ved det, så har du et godt udgangspunkt for at du fylder din scrub på et helt rent glas. Du kan også skylle glassene med alkohol for at desinficere dem.
Flotte glas med fine etiketter
Som prikken over i’et skal dine glas med scrub selvfølgelig have en flot etiket. Du kan designe dine egne etiketter hos Ikast Etiket. Sæt etiketterne på både låget og selve glasset. Her har vi lavet eksempler på etiketter med en flot blomsterranke og helt simpel tekst, der beskriver indholdet. På billedet ovenover på siden, er der lidt mere knald på farverne – og det er selvfølgelig helt op til dig, hvordan du designer dine egne flaskeetiketter til at sætte på dine scrubs. Du kan også bruge etiketter til glas og etiketter til krydderiglas.
Håndlavede sæber
Håndlavet sæbe er dekorativt og sæben kan komme til at dufte præcis som du ønsker det. En anden fordel er at du sparer på plastikemballage, når du erstatter den flydende håndsæbe med sæbestykker. Det er ikke svært at lave sin egen sæbe og der findes masser af guides på nettet, hvor du kan finde opskrifter på sæbe. Det der virkelig gør det sjovt og personligt er når du eksperimenterer med at tilsætte dufte, farver, korn, glimmer eller gemmer et stykke legetøj i sæben. Du kan også stemple sæben eller støbe den i sjove former. Der er altså muligheder nok for at personliggøre sæben til modtageren.
Personlig indpakning. På det første billede fra venstre herunder har vi foldet et stykke revet stribet papir om sæben. Afslutningsvis er papiret blevet fæstnet med med et flot klistermærke til indpakning.
TIP: Et stort stykke håndsæbe kan godt blive lidt nusset med tiden. Så pas på at dine sæbestykker ikke bliver for store.
Hvis du syr tøj, tørklæder eller andet til familie og venner skal du selvfølgelig sætte labels på. Du kan bestille dine egne vævede labels hos Ikast Etiket, som du kan sy på tøjet. Du kan også pynte tøjet med navn eller flotte illustrationer ved at lave dine egne strygemærker.
På billederne herunder kan du få inspiration til andre hjemmelavede julegaver med dine egne til-og-fra mærker.