EVENTS, RFID

Hvad kan man bruge adgangsarmbånd med NFC og RFID til?

Du har mange muligheder for at gøre dine adgangsarmbånd digitale med RFID og NFC. Hos Ikast Etiket sælger vi adgangsarmbånd med RFID til hoteller, resorts, fitnesscentre, svømmehaller, festivaler, museer, oplevelsesparker og messer for bare at nævne et populært udsnit indenfor service- og oplevelsesbranchen. Dette understreger også, hvor mange anvendelsesmuligheder der er med RFID – og ikke mindst at tilpasse den lille chip til at give netop jeres gæster en unik oplevelse.

Linke til hjemmeside eller app

Helt enkelt kan I bruge chippen til at hjælpe jeres gæster ind på en bestemt url eller linke til en app, I gerne vil have gæsterne til at hente og bruge. Det kan fx være gæsterne her kan registrere sig eller foretage (mer)køb.

Betaling

Ved at indbetale et beløb eller forbinde sit betalingskort til chippen er det nemt for gæsterne at betale for drinks og mad i baren, uden at medbringe deres betalingskort eller finde det frem fra lommen. Som arrangør undgår I kontanter I omløb. Det minimerer risikoen for tyveri og fejl, når det kun er få betroede medarbejdere, der modtager kontanter. Mange vil også påstå at ”pengene sidder lidt løsere” hos gæsterne på denne måde. Det er også smart i forhold til større børn, der godt kan færdes på egen hånd, at de selv har penge til en sodavand eller omgang pommes frites på et resort eller på en festival.

Registrering af gæsten ved indgang/udgang

Når I bruger chippen til at registre indgang og udgang kan I minimere snyd og risiko for overdragelse af armbåndet. I kan også trække statistik over, hvornår gæsterne kommer og går, som I kan bruge til jeres fremtidige planlægning.

Adgang til forskellige områder

Hos det tyske familiecenter Weissenhäuser får alle gæster udleveret et armbånd ved ankomst til centret. Armbåndet fungerer både som nøgle til ferielejligheden og som adgangskort til svømmehal og legeland. Og i omklædningsrummet scanner man bare sit armbånd for at låse og åbne sit skab. Et tilsvarende set-up er også at finde i Lalandia, hvor gæsterne kan indsætte lommepenge på armbåndet. På en festival vil det være aktuelt at kode armbåndene, så forskellige armbånd giver adgang til forskellige områder, fx VIP, backstage, spiseområde eller andre faciliteter, som man skal have en særlig status for at besøge eller betale for. I kan samtidig vælge at have forskellige designs, der visuelt understøtter de forskellige typer adgang.

Overvåge besøgsflow

På store messer er det ofte aktuelt for arrangørerne at vide, hvilke områder der er mest populære og gerne på hvilke tidspunkter. Ved at kende besøgsflowet, kan man give de besøgende særlige tilbud, hvis de kommer udenfor rush-hour eller oplyse om ”stille tidspunkter”, for i højere grad at fordele de besøgende.

”Aktivitet”

En aktivitet kan være mange ting. Det kan fx være, hvis I stiller en photobooth op. For at få adgang til billedet, skal gæsten scanne sit armbånd og ved at taste oplysninger fra armbåndet er det kun gæsten med det pågældende armbånd, der har adgang til at se billedet. Hos både LEGOHOUSE og Futurium er det en væsentlig del af oplevelsen at gæsterne løbende scanner deres armbånd for at gemme fx video eller dele af deres oplevelse på stedet. Hos Futurium bruger de tilmed de data gæsterne gemmer som en del af deres fremtidsforskning.

Hvordan kommer jeg i gang med RFID og NFC?

Hvis du allerede har et system, er det let at bestille armbånd hos Ikast Etiket tilpasset jeres system.

Det er vigtigt, at du som minimum ved, hvilket system du har – og gerne præcis hvilken chip, der passer til dit system. Så sørger vi for, at du får den rigtige chip monteret og kodet korrekt på dine armbånd.

Hvis du ikke allerede har et system, vil vi gerne henvise dig til en udbyder, hvor du kan leje eller købe et system, der passer til dine behov.   

Er det sikkert at bruge NFC og RFID?

Ja. Det er samme teknologi, der er i betalingskort. Der er ingen systemer, der er 100% sikre, men ved den rette brug og planlægning er et armbånd med RFID og NFC mere sikkert som adgangskontrol end et armbånd uden teknologien.  

Hver enkelt chip har et unikt UID-nummer. Det betyder, at der ikke er andre chips med samme UID-nummer i hele verden. Når I køber armbånd eller kort med RFID eller NFC fra Ikast Etiket vil I altid modtage en CSV-fil med en liste med UID-numrene på de produkter, I modtager. Ved bestilling, kan I selv definere serienumre på jeres chips. Det kan være helt enkelt 1,2,3… eller tilfældige numre  og kombinationer af tal og bogstaver. I skal bare sende os en CSV-fil, så vi ved, hvordan vi skal kode jeres chips. Ydermere kan vi kode jeres chips med et kontrolnummer, der består af fire bogstaver. Serienumre og kontrolnumre vil selvfølgelig også fremgå af CSV-filen. Kontrol- og serienummeret er som udgangspunkt lasergraveret på den enkelte chip.

Kort eller lang distance

NFC chip

En NFC-chip kan kun aflæses på kort afstand og brugeren skal udføre en aktiv handling, fx lægge et kort eller et tag på en scanner. Det er samme teknologi, som vi kender fra vores betalingskort. NFC bruges til al overførsel mellem to apparater, f.eks. to telefoner, eller et betalingskort og en terminal. Det er også NFC-chips, der bruges i pas, parkeringsnøglebrikker, elbilopladere og rejsekort. Hvorimod RFID kun bruges til énvejs kommunikation. NFC er en gren af ​​High-Frequency (HF) RFID, og ​​begge opererer på 13,56 MHz. Vil du gerne kunne læse en chip fra en smartphone, skal du vælge Ntag 213 eller Ntag 216. Ntag 213 har mindre datakapacitet og egner sig derfor bedst til visitkort eller links, mens du med en Ntag 216 kan tilføre alverdens oplysninger til chippen.

RFID chip

Der er grundlæggende to typer af RFID chips: Aktive og passive. De passive chips kan kun læses på kortere afstande (dog længere end NFC), mens de aktive (der har deres eget batteri) kan aflæses på lange afstande. Det er derfor vigtigt, at du ved præcis, hvad du gerne vil med systemet.

Hvordan sidder chippen fast på armbåndet?

Chippen kan sidde på armbåndet på forskellige måder. Nogle foretrækker en indvævet chip, mens andre foretrækker en synlig plade udenpå armbåndet. Hvordan jeres armbånd skal fremstilles er op til jer. Men det er selvfølgelig afgørende om I ønsker et ”fast” armbånd, der ikke skal kunne tages af før eventet/besøget er slut eller om det er et armbånd, der skal kunne bruges igen og igen. Se fx vores RFID-armbånd med hård plade eller RFID-armbånd med indvævet chip. Fungerer armbåndet som entréarmbånd til en svømmehal, hvor gæsten afleverer armbåndet efter endt besøg, er et silikonearmbånd med RFID at foretrække.

Andre produkter med RFID og NFC

Vi sælger også andre produkter med RFID og NFC-chips hos Ikast Etiket og har I en god idé, så tøv endelig ikke med at række ud. Vi har flere kunder der laver elektroniske visitkort. I stedet for at udlevere et visitkort, kan man række sit visitkort til en potentiel samarbejdspartner, der med sin mobiltelefon kan scanne kortet – og så gemme kontaktoplysninger direkte på telefonen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.